30. juli 2020

Erhvervstilliden i bedring efter historisk lavt niveau

Erhvervstilliden ligger fortsat lavt på trods af to måneders pæn fremgang ovenpå det historisk kraftige fald i april. Især serviceerhverv ligger fortsat lavt, mens detailhandel og industri har indhentet det tabte. Bygge og anlæg ligger også stadig lavere, end før coronakrisen satte ind. Dette ses også ved en mere udbredt mangel på efterspørgsel i branchen, mens færre oplever mangel på arbejdskraft.

Forbedret men fortsat lav erhvervstillid

Erhvervstillidsindikatoren steg pænt i juli, ligesom det var tilfældet i juni. Men erhvervstilliden ligger fortsat lavt, da det historisk store fald i starten af coronakrisen fortsat ses i tallene, jf. figur 1. På trods af at være steget med 30 point over de seneste to måneder samlet, ligger indekset for erhvervstilliden på blot 80,5 i juli. Indekset er opgjort ud fra en historisk middelværdi på 100, så det ligger dermed stadig markant under normalniveauet.

Figur 1. Erhvervstillidsindikator

Anm.: Afvigelser i indekset fra 100 kan ikke betragtes som procentuelle afvigelser som følge af teknikken bag konstruktionen af tillidsindikatorerne.

Kilde: Danmarks Statistik (offentliggjort 30. juli, seneste observation er juli 2020).

Serviceerhverv trækker erhvervstilliden ned

Erhvervstilliden er en sammenvægtning af de sammensatte konjunkturindikatorer for serviceerhverv, detailhandel, industri samt bygge og anlæg, hvor tallene for serviceerhverv og detailhandel ikke forefindes før 2011. Det var dog især meget kraftige dyk for serviceerhverv og detailhandel, der trak tillidsindekset ned til de historiske dybder i april og maj, da primært disse brancher var ramt af nedlukningstiltag. Efterfølgende har der været pæn fremgang for detailhandlen, hvor konjunkturindikatoren nu i juli ligger højere end før coronakrisen satte ind – samt på det højeste niveau siden foråret 2019, jf. figur 2. For serviceerhverv har der dog været en noget mere beskeden stigning, hvor konjunkturindikatoren frem til juli kun har indhentet under en tredjedel af nedgangen. Den pæne udvikling for detailhandlen skal dermed også ses i lyset af den fortsat negative situation for serviceerhverv, da forbrug kan have flyttet sig fra serviceerhverv til detailhandel.

Figur 2. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for industri samt bygge og anlæg fra 30. juli, seneste observation er juli 2020).

Industriens forventninger er som før krisen

Konjunkturindikatorerne for industri samt for bygge og anlæg faldt også markant i april. De faldt dog ikke til historiske dybder, da de lå lavere under finanskrisen, jf. figur 3. Industrien har efterfølgende indhentet det tabte og ligger i juli på omtrent samme niveau som før coronakrisen satte ind – samt på samme niveau som for et år siden. For bygge- og anlægsbranchen er der også indhentet en del af det tabte, men konjunkturindikatoren i juli ligger dog stadig på det laveste niveau i det seneste fem år. For industrien har især bedre produktionsforventninger trukket op i indekset, mens det for bygge- og anlægsbranchen primært er mere positive beskæftigelsesforventninger.

Figur 3. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for industri samt bygge og anlæg fra 30. juli, seneste observation er juli 2020).

Fortsat mangel på ordrer i bygge og anlæg

Manglen på efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen steg igen lidt i juli efter at være aftaget en del i juni, når der tages højde for sæsonudsving. Således angav 22¼ pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne i juli, at deres produktion blev begrænset af mangel på efterspørgsel, jf. figur 4. Tilsvarende meldte 28½ pct. af virksomhederne om en utilstrækkelig ordrebeholdning i juli. Mangel på efterspørgsel har også været stigende det seneste år før coronakrisen satte ind, men under krisen steg manglen på efterspørgsel markant yderligere. Tilsvarende udvikling ses for omfanget af virksomheder med en utilstrækkelig ordrebeholdning, hvor den forudgående stigning dog var mindre, mens en endnu kraftigere udvikling skete i starten af krisen[1].

Mangel på arbejdskraft blev omvendt et meget mindre udbredt problem i bygge- og anlægsbranchen i april, efter krisen var sat ind. I juni og juli er omfanget steget igen, men det er stadig et lille problem i forhold til de forudgående år. I juli angav 17 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne, at mangel på arbejdskraft begrænsede dem i produktionen. Manglen på arbejdskraft har også været aftagende de seneste par år før krisen, jf. figur 4. Det peger samlet på, at konjunktursituationen i bygge- og anlægsbranchen allerede var afdæmpet forud for coronakrisen, når der både havde været tiltagende efterspørgselsproblemer samt færre problemer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.

Figur 4. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 30. juli, seneste observation er juli 2020).

 

[1] Forskelle mellem den angivne mangel på efterspørgsel og ordrer kan blandt andet skyldes forskelle mellem virksomheder og brancher med hensyn til, hvor længe en normal ordrebeholdning rækker i forhold til ikke at opleve en begrænsning af produktionen, da mangel på efterspørgsel henfører til at opleve en egentlig produktionsbegrænsning herfra.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her