11. marts 2020

Corona-virus rammer økonomien

Spredningen af den nye corona-virus (COVID-19) påvirker verdensøkonomien markant negativt. OECD har netop nedjusteret deres vækstskøn for verdensøkonomien med ½ pct.point. Foreløbigt er det især Kinas tiltag for at inddæmme spredningen, der har effekt på den globale økonomiske aktivitet. Kina har udviklet sig til verdens fabrik og spiller derfor en essentiel rolle for de globale værdikæder. Den økonomiske påvirkning vil afhænge af, hvor længe arbejdet med at inddæmme virussen vil vare, og hvor meget den vil nå at sprede sig. Aktuelt er spredningen aftaget væsentligt i Kina, mens den er tiltagende i øvrige dele af verden herunder Europa. I Italien er der aktuelt bl.a. beordret omfattende restriktioner på rejse internt i landet.

OECD nedjusterer vækstskøn

Opdatering: OECD nedjusterede 13. marts deres forventning til væksten i euro-området til nul i 2020 samt væksten i verdensøkonomien til 1½ pct., som i deres nedennævnte risikoscenarie. Det er nu en samlet nedjustering for verdensøkonomien på 1½ pct.point, dvs. omtrent en halvering af vækstskønnet.

OECD har i den seneste Economic Outlook fra 2. marts nedjusteret deres skøn for BNP-væksten i verdensøkonomien. Dette sker primært som følge af udbredelsen af COVID-19 og tiltagene for at inddæmme virussen. Især Kina har været ramt med indførelse af omfattende karantæneforanstaltninger og deraf følgende nedlukning af fabrikker, butikker mv. Forventningen til den samlede vækst i verden er således nedjusteret med 0,5 pct.point til 2,4 pct. ved sammenligning med OECD’s seneste prognose fra november 2019, jf. tabel 1. Kina står til at blive hårdest ramt med en 0,8 pct.point lavere vækst i 2020 end tidligere ventet. Der ventes dog en indhentning i 2021, når problemerne med virussen forventes at være taget af. Skønnene for væksten i Kina og hele verden er dermed opjusteret for 2020 med hhv. 0,9 og 0,3 pct.point.

Tabel 1. OECD vækstskøn for 2020 og 2021

 

Realvækst i BNP, pct.

Ændring ift. nov. 2019, pct. point

 

2020

2021

2020

2021

Verden

2,4

3,3

-0,5

0,3

Euro-området

0,8

1,2

-0,3

0,0

   Tyskland

0,3

0,9

-0,1

0,0

   Frankrig

0,9

1,4

-0,3

0,2

   Italien

0,0

0,5

-0,4

0,0

Kina

4,9

6,4

-0,8

0,9

Japan

0,2

0,7

-0,4

0,0

Sydkorea

2,0

2,3

-0,3

0,0

UK

0,8

0,8

-0,2

-0,4

USA

1,9

2,1

-0,1

0,1

Kilde: OECD Economic Outlook, Interim Report March 2020.

OECD’s prognose bygger på en antagelse om, at epidemien topper i Kina i første kvartal, og at virusudbrud i resten af verden vil være milde og afgrænsede. Selv i dette moderate scenarie kan dog potentielt forventes en negativ vækst i verdensøkonomien i første kvartal iht. OECD. Kina har i de seneste årtier fået kraftigt udvidet både deres økonomi og deres deltagelse i den globale værdikæde, der samtidigt også er blevet globaliseret i højere grad med øget afhængighed mellem verdens lande. Dette betyder, at et selv kortvarigt tilbageslag i kinesisk økonomi vil kunne mærkes i det meste af verden. OECD tilskynder derfor til en mere lempelig økonomisk politik for at understøtte efterspørgslen og tilliden til økonomien, hvilket de også forventer sker i et vist omfang i deres prognose.

Større udbredelse kan sende euro-området i recession

Hvis udbredelsen af COVID-19 ikke bliver inddæmmet og fortsætter med at sprede sig i større omfang i det meste af verden og ikke kun Kina, vil der være en markant hårdere effekt på verdensøkonomien. En sådan situation vil betyde et stort omfang af sygdom og karantæne samt lukning af skoler, aflysning af offentlige arrangementer mv. Dette vil derfor have en betydelig mere negativ effekt på produktion og efterspørgsel i de berørte økonomier. OECD har også regnet på et sådant risikoscenarie, hvor de antager en større spredning af virussen i hele Asien samt Europa og Nordamerika. I dette scenarie finder OECD, at vækstskønnet for verdensøkonomien kan blive reduceret med 1½ pct.point i 2020, hvilket således er 1 pct.point mere end i deres hovedscenarie. For Europas vedkommende venter OECD et ca. 1,3 pct.point lavere vækstskøn, og for euro-området forventer de nulvækst. I takt med at virussen og foranstaltningerne for at inddæmme den spreder sig i bl.a. den vestlige verden, vil de sandsynlige økonomiske konsekvenser i højere grad nærme sig dette risikoscenarie fra OECD.

Risici for dansk økonomi øges af den aktuelle situation med et stort antal smittede i Italien og en stigende smittespredning i vesteuropæiske lande. I Danmark har antal smittede som bekendt også taget fart. Italien er aktuelt det land udover Kina, der har flest smittede og døde af virussen. Omfattende foranstaltninger med karantæne, lukning af arbejdspladser og aflysning af arrangementer vil have en mærkbar økonomisk effekt ikke bare i Italien men også i resten af Europa. I Italien er der nu restriktioner på at bevæge sig mellem kommunerne, større forsamlinger er forbudt, og regeringen har lukket skoler, universiteter, biografer, museer mv. i hele landet. I Danmark opfordrer regeringen til at aflyse forsamlinger på mere end 1.000 personer, begrænse brugen af offentlig transport og undgå rejser til de mest ramte lande og regioner. Det må derfor forventes, at især servicesektoren vil være meget hårdt ramt på kort sigt. Dette må også forventes i vist omfang i Danmark og andre europæiske lande som følge af foranstaltninger fra regeringerne og mere påpasselig adfærd fra borgerne.

Indenfor Europa og især i det indre marked i EU er landenes økonomier sammenbundne, hvor virksomheder kan være afhængige af leverancer fra det øvrige EU. Så dansk økonomi og danske virksomheder vil også blive påvirket af, at europæiske samhandelspartnere i andre lande bliver påvirket af eventuelle manglende leverancer fra Italien mv. Lige såvel som manglende leverancer fra Kina også vil påvirke indirekte, hvis samhandelspartnere fra tredje lande bliver ramt. Derudover foregår en fortsat større del af den danske produktion og handel i andre lande uden at varerne på noget tidspunkt passerer den danske grænse.

Værdikæden i dansk produktion er globaliseret

Danske virksomheders værdiskabelse og eksport er mere afhængig af stabile udenlandske markeder, end tal for eksport og import over den danske grænse viser. Således skaber danske virksomheder i større og større omfang indtægter ved at foretage handel og produktion i udlandet, og disse indtægter indgår også i opgørelsen af den danske betalingsbalance. Der kan være tale om varer, der er forarbejdet i udlandet under den danske virksomheds ejerskab, og som efterfølgende sælges direkte i udlandet uden passage gennem Danmark. Eller der kan være tale om ren handel med varer, der købes og sælges i udlandet uden nogen fysisk kontakt til Danmark, hvilket kaldes merchanting. Disse to fænomener udgjorde i 2019 en størrelse svarende til 5,5 pct. af BNP. Varer eksporteret direkte efter forarbejdning i udlandet udgjorde mest med 3,1 pct. af BNP, jf. figur 1, mens eksport af varer købt og solgt i udlandet uden kontakt med Danmark udgjorde 2,3 pct. af BNP. Den sidstnævnte såkaldte merchanting eksport er steget pænt siden 2005, så den i 2019 udgjorde 3½ gange så meget af BNP. Eksporten af varer forarbejdet og solgt direkte i udlandet er dog steget endnu mere markant, da denne udgjorde blot 0,1 pct. af BNP i årene 2005-2007.

Figur 1. Dansk eksport af varer uden passage via Danmark

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.

 

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her