18. december 2019

Beskæftigelsesrekord i 2019

Beskæftigelsen var rekordhøj i tredje kvartal af 2019 med mere end 3 mio. beskæftigede. Væksten i beskæftigelsen er blevet mulig, fordi arbejdsstyrken er steget pga. arbejdsudbudsreformer, indvandring mv. Fordelingen på både landsdele og brancher er dog gradvist ændret i forhold til tidligere.

To højkonjunkturer og to lavkonjunkturer

Beskæftigelsen er målt i antal personer højere, end den nogensinde har været, men sammensætningen er ændret både branchemæssigt og geografisk. De seneste 20 år har budt på to højkonjunkturer og to lavkonjunkturer, hvor den første højkonjunktur sluttede brat ved starten af finanskrisen. Herefter fulgte en brat lavkonjunktur fra slutningen af 2008 til starten af 2013, og siden da er beskæftigelsen vokset stabilt, jf. figur 1.

Bruttoledigheden nåede helt ned på 2,3 pct. svarende til 62.000 fuldtidspersoner i 3. kvartal af 2008, og toppede efterfølgende i 2010-2012 på knap 7 pct. svarende til 175-180.000 personer. Forskellen mellem de to tidspunkter er næsten oppe på 120.000 ledige, men forskellen i beskæftigelsen er endnu større, idet differencen er godt 170.000 personer. Det betyder, at den demografiske udvikling og andre faktorer har påvirket ledighed og beskæftigelse.

Figur 1. Beskæftigelse og ledighed de seneste 20 år

Note: Kilden til beskæftigelsen er Nationalregnskabet, men ledigheden er den registerberegnede ledighed.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Beskæftigelsen er rekordhøj

Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden starten af 2013, og den nu er rekordhøj målt i antallet af personer. Der har været en stabil vækst i beskæftigelsen de seneste syv år, men forud gik også en periode på næsten fem år med lavkonjunktur fra slutningen af 2008 til starten af 2013.

Selvom beskæftigelsen nu er højere, end den var i starten af 2008, så er sammensætningen af den ændret både geografisk og branchemæssigt. Det er således ikke de samme virksomheder, der har genoprettet de job, som blev nedlagt i årene efter udbruddet af finanskrisen. Nogle virksomheder er gået konkurs eller blevet nedlagt, og nye virksomheder er blevet oprettet. Selvom beskæftigelsen inden for industrien er steget lidt de seneste 5-7 år, så er den ca. 60.000 personer lavere i 2018 end den var i 2008, jf. tabel 1.

Tabel 1. Beskæftigelsens fordeling på brancher

 

2008

2013

2018

2008

2013

2018

 

 -- 1.000 personer --

 -------- Pct. --------

Landbrug

77

72

70

2,7

2,7

2,4

Industri

391

311

333

13,8

11,5

11,5

Bygge og anlæg

182

151

177

6,4

5,6

6,1

Handel mv.

682

650

707

24,0

24,1

24,4

Information mv.

102

101

115

3,6

3,7

4,0

Finansiering

87

79

81

3,1

2,9

2,8

Ejendomshandel

41

45

48

1,4

1,7

1,6

Erhvervsservice

293

287

336

10,3

10,7

11,6

Offentlig adm. mv.

858

871

891

30,2

32,3

30,8

Kultur mv.

122

123

135

4,3

4,6

4,7

Uoplyst

9

4

3

0,3

0,2

0,1

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Det er dog ikke en ny tendens, at beskæftigelsen i industrien er faldende, for i 1966 var der ca. 580.000 beskæftigede i industrien mv., og siden da har tendensen været, at beskæftigelsen er aftaget i industrien, jf. De Økonomiske Råd (2013).[1] Forklaringerne på denne udvikling har været bl.a. store forbedringer af produktiviteten, specialisering og outsourcing af produktion til lande med lavere lønomkostninger. Som eksempel kan nævnes tekstilindustrien og skibsværfterne, hvor næsten hele produktionen foregår i Asien eller andre lavtlønslande, mens slagterierne har placeret dele af deres forarbejdning i nabolande. Medicinalindustrien er en af de få underbrancher, hvor beskæftigelsen har været stigende.

Derimod har beskæftigelsen inden for privat og offentlig service været stigende. Inden for erhvervsservice er det især virksomhedskonsulenter, vikarbureauer og ejendomsservice og anden operationel service, som er steget. Væksten inden for privat service afspejler efterspørgslen på ydelserne, hvor mange virksomheder overlader rengøring, vedligeholdelse og sikkerhed til servicevirksomheder med speciale inden for disse områder.

Beskæftigelsen inden for offentlig service er de seneste år steget inden for ’videregående uddannelsesinstitutioner’ og sundhedsydelser, mens færre er beskæftiget inden for ’forsvar mv.’ Dette afspejler den politiske prioritering, hvor sundhed og uddannelse har været indsatsområder i de seneste 15-20 år.

Beskæftigelsens geografiske fordeling ændret

Samtidig er befolkningen i den erhvervsaktive alder fordelt på en anden måde i 2018, end det var tilfældet i 2008. Selvom det hovedsagelig er de unge og yngre mellem 18 og 35 år, som flytter mellem kommuner, så kan det påvirke størrelsen af arbejdsstyrken i en kommune i løbet af en kortere årrække. Arbejdsstyrken påvirkes desuden af den demografiske udvikling, hvor de store årgange født i 1942-48 nåede pensionsalderen i perioden 2007-13. Endelig har der været en nettoindvandring af personer i den erhvervsaktive alder 16-64 år siden 2008 fra både vestlige og ikke-vestlige lande, som har forøget den potentielle arbejdsstyrke i alle kommuner.

Befolkningen i den erhvervsaktive alder bor i højere grad i de større byer og deres opland, mens færre bor længere væk fra de største byer, jf. figur 2. Samlet set er antal 16-64-årige i Danmark steget med 2,6 pct. fra 2008 til 2018, og København kommune har fra 2008 til 2018 haft en stigning i befolkningen i alderen 16-64 år på over 20 pct.

Langt de fleste kommuner i omegnen af København har haft en stigning i befolkningen i alderen 16-64 år, og Gladsaxe, Rødovre og Vallensbæk har haft en vækst over 10 pct., mens Hillerød og Ringsted også har en vækst i 16-64-årige. Derimod har kommunerne med længere afstand til København samt Lejre, Greve og Albertslund en mindre befolkning i den erhvervsaktive alder.

Det samme mønster gælder for Fyn, hvor Odense er eneste kommune med stigende befolkning i alderen 16-64 år, mens det i Jylland er de større byer som Aalborg, Aarhus, Horsens og Vejle samt en del kommuner i Midt- og Sydjylland. Derimod er der færre i alderen 16-64 år i kommunerne i Vest-, Nord- og Sønderjylland bortset fra Aalborg. Hedensted, Billund, Ikast-Brande og Odder kommuner har dog en beskeden tilbagegang.

Figur 2. Ændringer i befolkning i alderen 16-64 år fra 2008 til 2018

 

Note: Der er anvendt befolkningen pr. 1. juli i årene.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Ændringerne i beskæftigelse for hele landet er på knap 2 pct. fra 2008 til 2018, og den følger stigningen i befolkningen i den erhvervsaktive alder, som samlet voksede med 2,6 pct. Beskæftigelsen for indbyggerne i København kommune er steget med 22 pct., mens den er steget med 11 pct. i Aarhus. Ændringerne i beskæftigelsen følger i høj grad ændringerne i befolkningen i den erhvervsaktive alder, hvor der er solid vækst i de fire største kommuner og i omegnen af København og Aarhus, mens der er faldende beskæftigelse på Fyn uden for Odense kommune, på Vest- og Sydsjælland, Lolland- Falster, Sønderjylland og Vestjylland samt Nordjylland uden for Aalborg.

Figur 3. Ændringer i beskæftigelsen fra 2008 til 2018

Note: Opgørelsen af beskæftigelsen i RAS.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

Det kan diskuteres om beskæftigelsen i 2008 er et godt sammenligningsgrundlag for beskæftigelsen i 2018, da alle indikatorer tyder på, at arbejdsmarkedet i 2008 var overophedet, og ledigheden i mange steder i landet var uholdbar lav. Selvom beskæftigelsen nu er højere end i 2008, så er ledigheden også højere i næsten alle kommuner og typisk er den 1-2 pct.point højere end i 2008. Det afspejler, at væksten i beskæftigelsen i dette opsving er blevet muliggjort af en stigende arbejdsstyrke pga. effekten af arbejdsudbudsreformer, indvandring etc. De senere års fremgang i beskæftigelsen har således kunnet realiseres uden, at der er sket en overophedning af arbejdsmarkedet.

Tilbagetrækningsreformen har betydet, at efterlønsalderen siden 2013 er hævet fra 60 år til 63 år, og pensionsalderen er i 2019 hævet fra 65 år til 65½ år. Beskæftigelsesfrekvensen for både mænd og kvinder i 60’erne var stigende allerede i 2008, men den er de seneste 10 år steget fra eksempel vis 34 pct. til 65 pct. for kvinder på 62 år og fra 53 pct. til 73 pct. for mænd på 62 år. Denne stigning har en stor betydning for beskæftigelsen.

Siden 2008 har der været en nettoindvandring fra både vestlige og ikke-vestlige lande og en netto indpendling af arbejdskraft fra nabolandene. Den største indvandring af arbejdskraft er kommet fra Polen, Rumænien og Litauen, og flygtninge fra eksempelvis Syrien er kommet hurtigere ind på arbejdsmarkedet end tidligere flygtningegrupper, jf. Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019).[2]

De økonomiske ’vismænd’ vurderer da også, at ledigheden i 2018-2019 har ligget tæt ved det strukturelle niveau, mens den faktiske ledighed i 2008 var under den strukturelle ledighed, jf. De Økonomiske Råd (2019).[3] Det betyder, at der aktuelt næppe er generel mangel på arbejdskraft, men der kan være mangel inden for nogle snævrere stillingsgrupper.

De økonomiske prognoser fra Finansministeriet, Det Økonomiske Råd, FH og DI tyder alle på en lavere vækst i beskæftigelsen de kommende 2 – 3 år, hvilket kan lette presset på arbejdsmarkedet, hvis væksten i befolkningen i den erhvervsaktive alder fortsætter

 

[1] De Økonomiske Råd (2013): Dansk Økonomi, efterår 2013.

[2] Udlændinge- og Integrationsministeriet (2019): Integrationsbarometret. www.uim.dk

[3] De Økonomiske Råd: (2019): Dansk Økonomi, efterår 2019. www.dors.dk

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her