30. september 2019

Aktuelle nøgletal, uge 40

Største overskud på den offentlige saldo i 11 år viser foreløbige tal for 1. halvår, hvilket bekræfter forventninger om et stort overskud for hele året. Beskæftigelse og BNP har været i pæn fremgang, og regeringen m.fl. forventer en fortsat men dog mere moderat fremgang i de kommende år. På trods af den fortsatte beskæftigelsesvækst er faldet i bruttoledigheden stoppet, og inflationen er fortsat afdæmpet. Mangel på efterspørgsel er mere udbredt i bygge og anlæg end for et år siden, mens manglen på arbejdskraft er mindre.

Største offentlige overskud siden finanskrisen

Der var et overskud på 17,2 mia. kr. på den offentlige saldo i 2. kvt., viser den foreløbige opgørelse fra Danmarks Statistik offentliggjort 24. september. Dette er det største kvartalsvise overskud siden 2. kvt. 2008, jf. figur 1. For 1. halvår 2019 samlet var overskuddet på 29,4 mia. kr., hvilket også er det største overskud i 11 år for et 1. halvår. Overskuddet for 1. halvår er 21,0 mia. kr. større end i foregående år, hvor den offentlige saldo for året 2018 samlet endte på 12,4 mia. kr. svarende til 0,6 pct. af BNP. Det pæne overskud i 2019 kan især forklares af store indtægter fra PAL-skatten (pensionsafkastskatten). Regeringens seneste forventning for den offentlige saldo i 2019 er et samlet overskud på 44,0 mia. kr. svarende til 1,9 pct. af BNP, jf. Økonomisk Redegørelse fra 27. august.

Figur 1. Kvartalsvis offentlig saldo

 

Kilde: Danmarks Statistik

Pæn fremgang i beskæftigelse og BNP

De seneste knap to år siden 3. kvt. 2017 har der været en pæn fremgang i dansk økonomi med en gns. kvartalsvækst i BNP på 0,7 pct. svarende til en årsvækst på 2,7 pct. I samme periode steg beskæftigelsen med 75.000 personer, jf. figur 2 med seneste offentliggjorte nationalregnskabstal fra 30. september. I 2. kvt. steg BNP pænt med 0,9 pct., mens beskæftigelsen steg med 6.200 personer. Man skal dog være varsom med at fortolke for meget på udviklingen i enkelte kvartaler, da de foreløbige BNP-vækstrater kan være usikre og volatile. I 1. kvt. steg BNP således med 0,3 pct., mens beskæftigelsen steg med 8.000 personer.

Figur 2. Økonomisk vækst og beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Regeringen fremlagde sin vurdering af dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse (ØR) 27. august. Her forventes en moderat BNP-vækst i 2019 og 2020 på hhv. 1,7 og 1,6 pct. Som følge af den pæne vækst i BNP det seneste år ser regeringens skøn for 2019 ud til at være i den konservative ende. Nulvækst i 3. og 4. kvt. giver således en årlig vækst for 2019 på 2,0 pct. Det Økonomiske Råd (DØR) lå i deres prognose fra juni netop på en vækst for 2019 på 2,0 pct. For 2020 lå de omtrent på niveau med regeringen med et vækstskøn på 1,7 pct. Omvendt havde DØR lidt lavere skøn for beskæftigelsen end i ØR, da de forventede en fremgang på hhv. 31.000 og 11.000 personer i 2019 og 2020, mens regeringen forventer stigninger på hhv. 39.000 og 26.000 personer. Der ligger dermed også en højere forventning til den samlede produktivitetsvækst i prognosen fra DØR.

Faldet i bruttoledigheden er stoppet

Bruttoledigheden har ligget omtrent uændret fra juni til august omkring 105.000 personer, og siden januar er den steget en anelse med ca. 1.500 personer, jf. figur 3 med seneste offentliggjorte arbejdsløshedstal fra 30. september. Det seneste år er bruttoledigheden faldet en anelse med ca. 1.600 personer, mens AKU-ledigheden[1] er steget med 7.000 personer, når august sammenlignes med samme måned året før. Den årlige udvikling i AKU-ledigheden i juli måned var dog et fald på 5.000 personer, hvilket illustrerer volatiliteten i dette ledighedsmål sammenlignet med bruttoledigheden. Da beskæftigelsen har fortsat sin vækst, er arbejdsstyrken fortsat med at vokse pænt. Antal beskæftigede lønmodtagere steg årligt med knap 37.000 personer, når juli sammenlignes med samme måned året før.

Figur 3. Ledighed

Kilde: Danmarks Statistik

Moderate lønstigninger i privat sektor

Lønstigningerne i den private sektor er øget de seneste år i takt med den stigende beskæftigelse og forbedrede konjunktursituation, jf. figur 4. Lønstigningerne er ikke accelereret som i årene op til finanskrisen og er stadig på et moderat niveau og langt fra det høje niveau før krisen, hvilket dog også delvist kan ses i lyset af den generelt lavere inflation, jf. figur 6. De årlige lønstigninger i den private sektor var i 2. kvt. på hhv. 2,0, 2,5 og 2,4 pct. afhængigt af om det måles med implicit eller standardberegnet lønindeks fra Danmarks Statistik eller lønindeks fra DA[2], jf. figur 4. Stigningerne i det implicitte indeks og DA-indekset er aftaget med hhv. 0,3 og 0,2 pct.point det seneste år, mens væksten i det standardberegnede indeks er tiltaget med 0,1 pct.point.

Den årlige stigningstakt i det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik har gns. ligget 0,4 pct.point højere end i det implicitte indeks for den private sektor, når der ses på perioden 4. kvt. 2006 til 2. kvt. 2019, hvor det standardberegnede indeks er opgjort. Det standardberegnede lønindeks har til gengæld ligget med gns. samme årsstigningstakt som lønindekset fra DA. Alle konsekvenser af metodevalg i det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik er endnu ikke fuldt belyst, og der foreligger som nævnt kun data for en forholdsvis kort periode. Indekset bør derfor fortolkes med forsigtighed og i kombination med øvrige lønindeks.

Figur 4. Lønstigninger i private virksomheder mv.

Kilde: Danmarks Statistik og DA

Indenfor bygge og anlæg er lønstigningerne generelt aftaget mere end for den samlede private sektor, jf. figur 5. Især lønstigningen i det implicitte lønindeks er aftaget og ligger lavt i 2. kvt. med en årsvækst på 1,5 pct., hvilket er 1,3 pct.point lavere end samme kvartal året før. Det standardberegnede lønindeks ligger med en årsvækst på 2,7 pct. i 2. kvt. 0,7 pct.point lavere end året før, mens DA-indekset viser en årlig stigning på 3,1 pct. og er aftaget med 0,2 pct.point ift. året før. At stigningen i det implicitte lønindeks ligger så meget under de to øvrige indeks kan bl.a. skyldes, at sammensætningen af medarbejdere indenfor bygge og anlæg er ændret i retning af grupper med lavere lønniveauer og -stigninger, da der i høj grad tages højde for sådanne effekter ved opgørelsen af de to øvrige indeks.

Figur 5. Lønstigninger i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik

Fortsat afdæmpet inflation

Inflationen er fortsat lav med årlig stigning i forbrugerprisindekset på 0,4 pct. i august, jf. figur 6 med seneste offentliggjorte forbrugerprisindeks fra 10. september. Det samme gælder, når der ses på (kerne-)inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer med en årlig stigning på 0,6 pct. – hvilket kan være et mere relevant mål, da priserne på disse to varegrupper kan svinge meget og uafhængigt af konjunktursituationen. Den lave inflation vidner også om, at presset på dansk økonomi er behersket, da det endnu ikke har sat sig i en forøget prisinflation. Den lave inflation betyder, at reallønnen stiger pænt med omkring 1½ pct. årligt på trods af de stadig moderate lønstigninger.

Figur 6. Forbrugerprisinflation

Kilde: Danmarks Statistik

Mere mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg

Mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg er steget det seneste år og især markant op til sommeren. Den er dog faldet lidt igen de seneste par måneder til 15¾ pct. i september efter korrektion for sæsonudsving, jf. figur 6 med seneste offentliggjorte konjunkturbarometer fra 27. september. Der er omvendt mindre mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg end for et år siden med ca. 23½ pct. i september. Andelen af byggevirksomheder med utilstrækkelig ordrebeholdning ligger på 21¼ pct. i september, hvilket er en anelse mere end for et år siden. Konjunkturbarometret bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt bygge- og anlægsvirksomheder og er behæftet med en vis usikkerhed, så enkelte måneders udsving skal fortolkes med forbehold.

Figur 7. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (X13 sæsonkorrektion)

 

[1] Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere inkl. aktiverede, mens AKU-ledigheden er surveybaseret og indeholder ledige, der erklærer sig til rådighed for beskæftigelse. Bruttoledigheden er mere stabil på kort sigt, mens den kortsigtede udvikling i AKU-ledigheden bør fortolkes med forbehold.

[2] Det standardberegnede indeks fra Danmarks Statistik beregnes i høj grad efter samme metode som DA’s lønindeks. I disse to indeks tages højde for visse ændringer i sammensætningen af medarbejdergrupper. Dermed påvirker det ikke i samme omfang den målte lønstigning, hvis der fx i en opgangsperiode kommer flere marginale grupper i beskæftigelse og opnår lavere lønstigninger end gennemsnittet. Sådanne ændringer vil derimod påvirke det implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik fuldt ud.

 

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her