01. juli 2020

Aktuelle nøgletal, uge 27

Ledigheden stiger fortsat og ligger i juni på et niveau som i årene 2010-2012, når aktiverede ledige inkluderes. Erhvervstilliden ligger på et lavt niveau på trods af at være steget den seneste måned. Især serviceerhverv ligger lavt. Der er stadig en del mangel på ordrer og efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen, selvom det ser bedre ud end for en måned siden. Manglen på arbejdskraft ligger stadig på et lavt niveau og er ikke tiltaget på trods af den forbedrede ordresituation.

Stigende arbejdsløshed

Ledigheden steg yderligere i maj efter den historisk store månedlige stigning i april[1], jf. figur 1. Bruttoledigheden steg med 6.200 personer i maj, mens nettoledigheden steg med 7.800 personer. Bruttoledigheden er dermed steget med 55.600 personer siden februar, og nettoledigheden er steget med 63.300 personer over de tre måneder. Det er de største ledighedsstigninger over så kort en periode i den månedlige ledighedsstatistik, der rækker tilbage til 1988. Bruttoledigheden inkluderer også aktiverede ledige. Den større stigning i nettoledigheden illustrerer dermed et mindre omfang af aktivering blandt arbejdsløse under coronakrisen. Bruttoledigheden var på 159.300 personer i maj og ligger dermed omkring niveauet efter finanskrisen i årene 2010-2012. Nettoledigheden ligger med 151.600 personer i maj til gengæld meget over niveauet efter finanskrisen, hvilket dog skal ses i sammenhæng med det markant lavere niveau af aktivering.

Figur 1. Ledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. juni, seneste observation er maj 2020).

Erhvervstilliden er fortsat lav

Erhvervstilliden steg frem til juni fra de historisk lave niveauer i april og maj, jf. figur 2. På trods af at stigningen i juni er den største månedlige stigning for erhvervstillidsindikatoren, der går tilbage til 1990, er niveauet for indikatoren stadig meget lavt. Erhvervstillidsindikatoren lå på 68,1 i juni, hvilket kun findes lavere i to tidligere nedgangsperioder udover coronakrisen. Erhvervstilliden er en sammenvægtning af de sammensatte konjunkturindikatorer for serviceerhverv, detailhandel, industri samt bygge og anlæg. Indekset for detailhandel er steget mest tilbage til normalen før coronakrisen, mens det for serviceerhverv kun er steget en anelse og stadig ligger meget lavt. Den samlede tillidsindikator indeholdende både erhvervs- og forbrugertillidsindikator viser samme billede af en historisk stor tilbagegang i april og en stigning i juni, der også er historisk stor men dog langtfra så markant som faldet i april. Det skal ses i sammenhæng med, at forbrugertilliden også steg i juni, selvom den også stadig ligger lavt.

Figur 2. Tillidsindikatorer

Anm.: Afvigelser i indekset fra 100 kan ikke betragtes som procentuelle afvigelser som følge af teknikken bag konstruktionen af tillidsindikatorerne.

Kilde: Danmarks Statistik (offentliggjort 29. juni, seneste observation er juni 2020).

Ordremanglen i bygge og anlæg er mindsket

Manglen på ordrer og efterspørgsel steg kraftigt i bygge- og anlægsbranchen i april, men den er efterfølgende mindsket i takt med genoplukning af økonomien og ophævelse af kommunernes anlægsloft mv. I juni meldte 27,5 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne således om en ikke tilstrækkelig ordrebeholdning, mens 21,6 pct. af virksomhederne meldte, at mangel på efterspørgsel begrænsede produktionen, jf. figur 3. Da efterspørgselsmanglen toppede i april, havde 34,2 pct. af virksomhederne en utilstrækkelig mængde ordrer, og 28,0 pct. af virksomhederne fik begrænset produktionen som følge af mangel på efterspørgsel. Manglen på arbejdskraft er modsat forblevet lav efter at være faldet markant ned i april. I juni var 14 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne således begrænsede af mangel på arbejdskraft. Det er blot omtrent 1 procentpoint højere end i april og maj.

Figur 3. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. juni, seneste observation er juni 2020).

Det mindste omfang af mangel på arbejdskraft findes indenfor el-installation samt hos bygge- og anlægsentreprenører, jf. figur 4. I disse tre brancher melder kun 8 pct. af virksomhederne sig begrænsede af mangel på arbejdskraft. Anderledes ser det ud blandt malere og glarmestre, hvor 35 pct. melder om mangel på arbejdskraft. En udbredt mangel på efterspørgsel og ordrer ses blandt mange af brancherne. Ordremanglen ses især for el-installation og VVS, hvor knap 1/3 af virksomhederne oplever problemet. Det er også blandt virksomhederne indenfor el-installation, der med 35 pct. angives det største omfang af mangel på efterspørgsel. Forskelle mellem den angivne mangel på efterspørgsel og ordrer kan blandt andet skyldes forskelle mellem virksomheder og brancher med hensyn til, hvor længe en normal ordrebeholdning rækker i forhold til ikke at opleve en begrænsning af produktionen, da mangel på efterspørgsel henfører til at opleve en egentlig produktionsbegrænsning herfra.

Figur 4. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Anm.: Tal i denne figur er ikke sæsonkorrigerede og afviger derfor fra tallene i figur 3. Det er ikke muligt at identificere sæsonmønstre statistisk i de branchefordelte tal. De kan dog stadig være påvirkede af sæsonmønstre, herunder forskellig sæson mellem brancherne.

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. juni).

Omfanget af mangel på efterspørgsel og arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen varierer på tværs af regionerne. I Hovedstaden er der mest udbredt mangel på efterspørgsel med en begrænsning af produktionen for 32 pct. virksomhederne og en utilstrækkelig ordrebeholdning for 41 pct. Bygge- og anlægsvirksomhederne i Syddanmark ligger omtrent på landsgennemsnittet med et omfang af utilstrækkelig ordrebeholdning på 30 pct. og mangel på efterspørgsel på 22 pct. Midtjylland og Sjælland har det største omfang af mangel på arbejdskraft blandt bygge- og anlægsvirksomhederne med henholdsvis 22 og 19 pct., der melder om problemet. Det mindste omfang af mangel på arbejdskraft findes i Nordjylland og Hovedstaden, hvor henholdsvis 8 og 10 pct. af virksomhederne angiver problemet.

Figur 5. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Anm.: Tal i denne figur kan afvige fra tallene bag figur 3 og 4 som følge af afgrænsninger i det bagvedliggende særudtræk fra Danmarks Statistik. Derudover er tallene ikke sæsonkorrigerede, da sæsonmønstrene ikke kan identificeres statistisk.

Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. juni).

 

[1] Se evt. mere i artiklen Aktuelle nøgletal, uge 23.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her