11. marts 2020

Aktuelle nøgletal, uge 11

Væksten i dansk økonomi og beskæftigelsen var aftagende i sidste del af 2019. De økonomiske prognoser peger på en fortsat afdæmpet vækst i 2020. Ledigheden har ligget stabilt med en lille stigning i det seneste år. Bygge- og anlægsbranchen præges i højere grad af manglende efterspørgsel, mens manglen på arbejdskraft nu mest er et problem ved enkelte faggrupper. Lønstigningerne i den private sektor er fortsat moderate og har været aftagende det seneste år – især indenfor bygge- og anlægsbranchen.

Aftagende økonomisk vækst

Væksten i BNP og beskæftigelse er aftaget igennem den sidste del af 2019, jf. figur 1. Beskæftigelsen steg med 7.300 personer i fjerde kvartal 2019 svarende til 0,2 pct., hvilket beskæftigelsen også steg med i andet og tredje kvartal. I hvert af årene 2015-2018 er beskæftigelsen steget med gennemsnitligt 0,4 pct. hvert kvartal. BNP-væksten er også aftaget i de seneste kvartaler. BNP steg med hhv. 0,5 og 0,2 pct. i tredje og fjerde kvartal 2019. Man skal dog være varsom med fortolkninger af udviklingen i enkelte kvartaler, da de foreløbige BNP-vækstrater både er volatile og behæftet med usikkerhed. Den gennemsnitlige vækst for kvartalerne i 2019 ligger på 0,4 pct., mens den var på 0,8 pct. for 2018. Den årlige BNP-vækst for 2019 ligger på 2,2 pct., hvilket er en anelse mere end regeringens seneste skøn på 2,0 pct. Den relativt pæne årsvækst skal dog ses i lyset af den pæne vækst i sidste del af 2018, som gav et såkaldt overhæng, der påvirker årsvæksten for 2019 positivt.

Figur 1. Økonomisk vækst og beskæftigelse

Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskab fra 28. februar, seneste obs. 4. kvt. 2019).

Både regeringen og Det Økonomiske Råd (DØR) skønnede en lavere økonomiske vækst for 2020 i deres seneste prognoser fra hhv. december og oktober 2019. Regeringens skøn for årsvæksten er på 1,5 pct., hvilket indikerer en gennemsnitlig kvartalsvækst på 0,3 pct. i 2020. DØR ligger en anelse lavere med en forventet årsvækst på 1,3 pct., som tilsvarende giver 0,2 pct. i gennemsnitlig kvartalsvækst. Derudover kan væksten i dansk økonomi blive sænket væsentligt som følge af tiltagene i forbindelse med spredningen af den nye corona-virus (COVID-19) i Danmark og hos vores samhandelspartnere.

Ledigheden ligger stabilt

Ledigheden har ligget næsten uændret det seneste år, jf. figur 2. Bruttoledigheden, der inkluderer aktiverede ledige, var 400 personer større i januar 2020 ift. samme måned året før. Nettoledigheden er bruttoledigheden eksklusiv de aktiverede, og denne er steget med 2.000 personer igennem det seneste år. Da beskæftigelsen fortsat er steget pænt, mens ledigheden ikke er faldet, betyder det, at arbejdsstyrken er steget. At ledigheden har stabiliseret sig indikerer, at højkonjunkturen i dansk økonomi er i et velafbalanceret forløb. Regeringen skønnede i december, at bruttoledigheden ligger blot 200 personer under det strukturelle niveau. Der er dermed ikke nogen tegn på, dansk økonomi bevæger sig mod en overophedning. Dette underbygges også af, at ledigheden er omtrent 40.000 personer større end ved lavpunktet før finanskrisen, jf. figur 2.

Figur 2. Ledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 28. februar, seneste obs. jan. 2020).

Mindre mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg

Der var mindre mangel på arbejdskraft end mangel på efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen set over de tre måneder fra december 2019 til februar 2020, jf. figur 3. Produktionen var begrænset som følge af manglende efterspørgsel for 21 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne. Tilsvarende angav 20 pct. af at have problemer med mangel på arbejdskraft. Den udbredte mangel på efterspørgsel ses også ved, at 25 pct. angiver at have en utilstrækkelig ordrebeholdning. Den mest markante mangel på efterspørgsel ses blandt anlægsentreprenører, hvor 45 pct. har begrænset produktionen af denne grund. Kun i to brancher er mangel på arbejdskraft et større problem end mangel på efterspørgsel. Dette er indenfor el og VVS, hvilket skal ses i lyset af den specifikke mangel på uddannet arbejdskraft indenfor disse to fag.

Figur 3. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 27. februar, gns. over dec. 2019 – feb. 2020).

Udviklingen i det seneste år til halvanden viser en aftagende mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen, mens der til gengæld er en tiltagende mangel på efterspørgsel og ordrer, jf. figur 4. I løbet af det seneste år er manglen på arbejdskraft faldet med 3¼ pct.point, mens manglen på både efterspørgsel og ordrer er steget med 4 pct.point, når februar 2020 sammenlignes med samme måned året før. Produktionen i bygge- og anlægsbranchen kan være påvirket af sæsonudsving, så derfor ser tallene lidt anderledes ud, når de korrigeres for sædvanlige sæsonudsving, jf. figur 4. Det betyder, at mangel på arbejdskraft ligger højere end mangel på efterspørgsel i sæsonkorrigerede tal. Der findes dog stadig aktuelt en større andel med en utilstrækkelig ordrebeholdning blandt bygge- og anlægsvirksomhederne. I februar 2020 havde 23 pct. ikke tilstrækkeligt med ordrer, mens 21½ pct. oplevede mangel på arbejdskraft, og 17½ pct. var begrænset af mangel på efterspørgsel.

Figur 4. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 27. februar, seneste obs. feb. 2020).

Lønudviklingen er fortsat moderat i privat sektor

Lønstigningerne i bygge- og anlægsbranchen har generelt været aftagende igennem det seneste år til halvanden, jf. figur 5. Det implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik viser den mest aftagende udvikling i de årlige lønstigninger. Den årlige lønstigning toppede på 2,8 pct. i andet kvartal 2018 og er efterfølgende aftaget og ligger på 1,5 pct. i fjerde kvartal 2019. Dette er den laveste stigning i de seneste fire år. Årsstigningerne i lønindekset fra DA og det nyere standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik ligger lidt højere. I disse to indeks forsøges det at tage højde for ændringer i medarbejdersammensætningen. Indekset fra DA har også vist en nedgang i lønstigningstakten i bygge og anlæg. I fjerde kvartal 2019 lå lønstigningstakten i bygge- og anlægsbranchen på 2,9 pct. ifølge DA-indekset, hvilket er 0,5 pct.point lavere end året før. Det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik viser i fjerde kvartal 2019 en årsvækst på 2,7 pct. Alle konsekvenser af metodevalg i det standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik er endnu ikke fuldt belyst, og der foreligger foreløbig kun data for en forholdsvis kort periode. Indekset bør derfor fortolkes med forsigtighed og i kombination med øvrige lønindeks.

Figur 5. Lønstigninger i bygge- og anlægsbranchen

Kilde: DA og Danmarks Statistik (seneste obs. 4. kvt. 2019).

For den samlede private sektor er lønudviklingen aftaget en anelse det seneste år, jf. figur 6. Det implicitte lønindeks fra Danmarks Statistik opgør en årlig stigning på 2,0 pct. i fjerde kvartal 2019. Dette er 0,2 pct.point lavere end samme kvartal året før. Både lønindekset fra DA og det nyere standardberegnede lønindeks fra Danmarks Statistik viser en årlig lønstigning på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2019. Dette er hhv. 0,1 og 0,3 pct.point lavere end i det tilsvarende kvartal året før. For både bygge- og anlægsbranchen samt den samlede private sektor faldt lønstigningstakten markant i kølvandet på finanskrisen. I takt med at beskæftigelsen er gået frem igen er lønstigningerne også øget, men kun moderat i sammenligning med opturen før finanskrisen. Generelt er der større udsving for lønudviklingen i bygge- og anlægsbranchen end for den samlede økonomi. Det skyldes, at branchen er særligt konjunkturfølsom. Det medfører, at lønudviklingen tiltager mere i opgangsperioderne, mens den også falder mere i dårligere tider som efter finanskrisen. Her holdt de samlede private lønstigninger sig over 1 pct., mens de i bygge- og anlægsbranchen var under 0,5 pct. i perioder.

Figur 6. Lønstigninger i private virksomheder mv.

Kilde: DA og Danmarks Statistik (seneste obs. 4. kvt. 2019).

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her