2020 havde næststørste fald i BNP i nyere tid

2020 gav det største fald i BNP siden finanskrisen

Med de netop offentliggjorte BNP-tal for fjerde kvartal 2020, kommer Danmarks Statistik med første version af opgørelsen over økonomiens udvikling i det coronaprægede år. Tallene viser, at BNP voksede med 0,6 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2020. Det giver en samlet årsvækst på -3,3 pct., hvilket er det største årlige fald i BNP siden 2009, og det næststørste fald siden afslutningen på Anden Verdenskrig.

Det store fald skyldes et kraftigt fald i BNP i første og særligt andet kvartal af 2020, hvor nedlukning og kraftig spredning af coronavirussen verden over gav massivt økonomisk tilbageslag internationalt og i Danmark, jf. figur 1. En sommer uden høje smittetal og med lempede restriktioner gav en pæn genopretning i tredje kvartal, som efterfølgende har tabt pusten i fjerde kvartal i takt med stigende smitte og genindførte restriktioner.

Væksttallene for første og andet kvartal er i forbindelse med de offentliggjorte tal revideret en smule op, hvilket medvirker til at faldet i BNP på årsniveau er knap så voldsomt, som skønnet af Finansministeriet i december 2020. Revisionen øger isoleret set årsvækstraten fra -3,7 til -3,3 pct.

Figur 1. Kvartalsvis udvikling i BNP og Finansministeriets prognose

Kilde: Statistikbanken NKN1 samt Finansministeriet

Tredje kvartal 2020 viste, at meget af det tabte kan hentes hurtigt ind, når coronasituationen forbedres, og nedlukningerne ophører. Det giver, sammen med udsigten til kraftig udrulning af vacciner i de kommende måneder, en pæn optimisme angående de fremadrettede økonomiske udsigter. I december 2020 fremlagde Finansministeriet en prognose, der skønnede en vækst på 2,8 pct. i 2021, og 3,1 pct. i 2022, jf. tabel 1.

Hvis de pæne vækstrater bliver realiseret, vil BNP målt på årsniveau for 2022 være ca. 2 pct. over niveauet 2019. Til sammenligning nåede man først i 2014 et højere BNP-niveau end i årene 2007-2008, hvor finanskrisen startede.

Voldsomt fald i BNP – men 2020 gik bedre end frygtet

Et fald i BNP på 3,3 pct. er et meget kraftigt fald – som beskrevet er faldet kun overgået af 2009 siden Anden Verdenskrig. Men det er ikke så voldsomt, som det var frygtet at blive i tiden umiddelbart efter at coronavirussen havde gjort sit indtog i Danmark.

I april måned udgav både Nationalbanken (NB) og De Økonomiske Råd (DØR) scenarieberegninger, der skulle vise de mulige udfald for væksten i 2020 i lyset af coronasituationen. NB opererede med tre scenarier, hvoraf det centrale skønnede en vækst på -5 pct. i 2020 og en ganske hurtig genopretning i 2021. I det pessimistiske scenarie frygtedes BNP at falde med hele 10 pct. i 2020. DØR opererede med et positivt og negativt scenarie, med en vækst på -3,5 hhv. -7 pct., jf. tabel 1.

Senere på foråret, i slutningen af maj, kom Finansministeriet (FM) med en egentlig prognose i forbindelse med udgivelsen af Økonomisk Redegørelse. Prognosen skønnede et fald i BNP på mere end 5 pct., og lå altså på linje med NB’s centrale scenarie og omtrent midt mellem de to scenarier fra DØR.

Tabel 1. Vækstskøn for 2020 i foråret og seneste prognoser

Anm.: *Nationalbanken angiver ikke direkte deres skøn for væksten i 2021, som derfor er skønnet ud fra en figur med kvartalsvise BNP-tal i Nationalbankens notat.

Kilde: Se tabellen

I løbet af tredje kvartal 2020 skete, som vist i figur 1, en betydelig genopretning af dansk økonomi. De positive takter gav sig udslag i mere positive syn på økonomien da efterårets prognoser blev offentliggjort. NB skønnede i september et fald på -3,6 pct. – og det samme gjorde DØR i oktober. Begge prognoser vurderede en kraftig vækst i 2021. Finansministeriets prognose fra december var – set i lyset af smitteopblussen i november – en smule mere pessimistisk, med et fald på 3,8 pct. og en mindre hurtig genopretning i 2021. Også Nationalbanken nedjusterede forventningen til 2020 og 2021 ved udgivelsen af ny prognose i december måned 2020.  

Prognoserne fra efteråret/vinteren ser ud til at ramme tæt på den endelig årsvækst, der altså på nuværende tidspunkt af Danmarks Statistik vurderes til at have været -3,3 pct.

Nuværende nedlukning giver ikke samme fald som i foråret

Siden udgivelsen af efterårsprognoserne har coronavirussen igen øget sin udbredelse markant i Danmark og store dele af den øvrige verden. Det førte i Danmark til gradvis optrapning af restriktioner og anbefalinger fra myndighederne, og kort før jul blev annonceret endnu en nedlukning, med helt eller delvist lukkede butikker, restauranter, kultur- og fritidsaktiviteter, skoler mv.

Den nuværende opblusning i smitten og nedlukning ser ikke ud til at ramme økonomien helt så hårdt, som det var tilfældet i foråret. Selvom der stadig afventer håndgribelige data for vækst og beskæftigelse i 2021, kan brugen af lønkompensations- og arbejdsdelingsordningerne give en indikation af, at effekten af den nuværende nedlukning vil være mindre end forårets.

Som det fremgår af figur 2, så bliver disse ordninger ikke anvendt i nær samme grad, som de gjorde i foråret. Det skal dog tages med det betydelige forbehold, at der stadig kan løbe ansøgninger ind for uger der er gået, og tallene dermed revideres op.

Figur 2. Benyttelse af lønkompensations- og arbejdsdelingsordninger

Kilde: Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Da det er meget svært at spå om omfanget af revisioner af brugen af lønkompensations- og arbejdsdelingsordninger, bliver det først senere sikkert, hvor meget de har været brugt. Men på det senere tidspunkt kan effekten også mere direkte aflæses fra ledigheds- og beskæftigelsesstatistikkerne. Figuren giver et tidligt billede af at omfanget er mindre end i foråret, hvilket vil holde selv med betydelige revisioner fra fx sene ansøgninger.

De hurtigste ”hårde” data på udviklingen, der ikke har muligheden for mange sene indberetninger som usikkerhedsmoment, ser ud til at være antallet af nytilmeldte ledige på ugebasis. Antallet svinger meget i løbet af en måned og varierer fra årstid til årstid, og det er derfor nødvendigt at sammenligne med, hvad der har været normalt for ugen i tidligere år.

Antallet af nytilmeldinger viser ikke nogen tegn på usædvanligt store stigninger i ledigheden i de senere uger, med undtagelse af en enkelt stor observation i begyndelsen af december 2020. Det er dog intet ift. de markante tal, som sidste halvdel af marts og første halvdel af april måned 2020, jf. figur 3.

Figur 3. Nytilmeldte ledige på ugebasis

Anm.: Der er tale om en eksperimentel statistik, som ikke er fuldt metodetestet hos Danmarks Statistik

Kilde: Statistikbanken EKSP02

Overordnet ser det altså ud til, at arbejdsmarkedet udvikler sig stabilt, snarere end at tage endnu et fald. Det må dog forventes, at den økonomiske aktivitet – og dermed BNP – vil tage sig et mærkbart fald i første kvartal 2021, som følge af nedlukningen af en række service- og handelserhverv, kultur- og fritidstilbud mv., som helt automatisk begrænser den økonomiske aktivitet. Erfaringen fra sommeren 2020 er, at meget af det tabte kan hentes ind alene ved genåbning, og dermed begrænses de negative effekter, der ville have været større, hvis faldet i økonomisk aktivitet også slog kraftigt ud på arbejdsmarkedet. Det taler også for en stærk genopretning i resten af 2021, at de danske husholdninger har en stor opsparing at tage fat på, samt muligheden for udbetaling af de resterende indefrosne feriepenge i andet kvartal 2021.