11. marts 2019

Udviklingen i den gennemsnitlige boligstørrelse

Det gennemsnitlige boligareal per person er øget. Stigningen er især sket i områderne længst væk fra de større byer. I de større byer er stigningerne i boligareal enten begrænsede eller sågar faldende, som det er tilfældet i en del kommuner i Hovedstadsområdet.

  • PDF

    Udviklingen i den gennemsnitlige boligstørrelse.pdf

Analysens hovedkonklusioner

  • Det gennemsnitlige boligareal per person i husstanden (herefter blot boligareal) er øget fra ca. 47 m2 i 1992 til lidt mere end 52 m2 i 2017.
  • Ældre har et større boligareal end yngre, og forskellen imellem ældre og yngres boligareal er øget i perioden fra 1992 til 2017. Udviklingen afspejler, at boligarealet er øget blandt personer over 60 år, mens boligarealet for personer under 60 år i grove træk er uændret.
  • Boligarealet per person er mindre des flere personer, som indgår i husstanden. Og væksten i boligarealet fra 1992 til 2017 er især sket i husstande med en eller to personer.
  • Boligarealet per person er mindst i familier med hjemmeboende børn, herunder især i parfamilier.
  • I kommunerne er boligarealet per person fra 2007 til 2017 øget mest i de kommuner, hvor boligarealet var størst i udgangspunktet. Alle kommuner med et faldende boligareal per person i perioden er placeret i Københavnsområdet.
  • Andelen af personer, som har et lille boligareal per person, er faldet, mens andelen af personer med et relativt stort boligareal per person er øget.
  • Kommunerne med flest borgere i boliger med under 30 m2 boligareal per personen er i overvejende grad placeret i Hovedstadsområdet. Og generelt har kommuner med større befolkningstæthed en større andel indbyggere med mindre end 30 m2 boligareal per person.

 

Se flere analyser fra KL's analyse- og makroenhed her