05. april 2016
Flytninger blandt de 55-70-årige
Analysen viser bl.a., at:
-
Godt 4 pct. af de 55-70-årige flyttede i løbet af 2014. Hovedparten af flytningerne skete til et område, der lignede det, de flyttede fra.
-
Flyttehyppigheden er generelt størst blandt de 55-70-årige bosat på Sjælland. I de vest- og midtjyske kommuner er de 55-70-årige derimod meget stedbundne.
-
En række kommuner tiltrækker mange personer i aldersgruppen. Det drejer sig især om de tre største byer, København, Aarhus og Odense, samt sommerhuskommunen Odsherred. Dog oplever de tre største byer også at have en høj fraflytning blandt aldersgruppen.
-
Ses der på antallet af nettotilflyttere i forhold til antallet af indbyggere i kommunen er det især Odsherred, Halsnæs, Fanø og Læsø, der har en høj tiltrækningskraft blandt gruppen af de 55- 70-årige.
-
Det er især i sogne langs vandkanten og kommuner med mange sommerhuse, hvor tilflytterne udgør en relativ høj andel.