27. juni 2022
SoMe-ekspert i Fødevarestyrelsen: Forbrugeren sættes altid først
Fødevarestyrelsen er en af de styrelser, med allerflest følgere. Hvad skyldes det?
”Det, som betyder meget, når vi producerer indhold til sociale medier, er, at vi altid ser på, hvad der giver mening og værdi for forbrugeren. I Fødevarestyrelsen har vi jo – som masser af andre organisationer – mange målgrupper. Vi har taget et valg om, at forbrugeren er vores primære målgruppe på Facebook og Instagram. Det betyder ikke, at vi ikke også kan kommunikere noget til pizzariaejeren om den nyeste smiley-ordning. Det betyder bare, at vi måske gør det via dark posts (annoncering) eller andre kanaler.
Vi tager også altid udgangspunkt i vores WHY – hvorfor er det Fødevarestyrelsen eksisterer, og hvad er det, vi ved noget særligt om? Vi ved fx en masse om kostråd, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, og derfor laver vi opslag om det. Vi sætter blandt andet fokus på, hvordan du sammensætter en sund kost, og hvordan du undgår at tage afrikansk svinepest med hjem fra jagtrejsen."
"Tidligere kunne vi måske finde på at poste opslag med opskriften på den gode humus. Men Fødevarestyrelsen er ikke ekspert på opskrifter. Derfor lader vi madbloggere og kokke om det. Men vi ved, at kikærter og andre bælgfrugter er gode at spise i forhold til kostrådene, så det laver vi opslag om." - Trine Fogh Møller
Hvad er fødevarestyrelsens formål med at være på de sociale medier; er det bare for at få likes i kassen?
Der er et stort formål med at være til stede. Som offentlig myndighed skal vi være dér, hvor forbrugeren er, så vi kan nå så mange som muligt med den nyeste information om, hvordan de fx undgår at spise giftige planter eller forebygger Roskildesyge. Og Facebook og Instagram er jo i høj grad steder, hvor forbrugeren er.
Det er enormt vigtigt for mig at samle op og måle på opslagenes effekt og reach. Sådan lærer vi, hvad der ligger i bunden, og hvad der ligger i toppen af indhold. Det giver også rigtig god mening for de fagfolk, der leverer indhold til opslagene, så de får en fornemmelse for, hvor langt informationen er nået ud, og hvordan det bliver taget imod.
Hvad tror du, at Kommunerne kan lære af Fødevarestyrelsens ageren på de sociale medier?
Først og fremmest, vil jeg komme med en disclaimer: Dét, der virker for Fødevarestyrelsen, virker måske ikke for alle kommunerne. Vores følgere følger os af forskellige årsager, fordi de gerne vil vide mere om det, som vi deler noget om. På samme måde kan det være forskellige ting, som virker for Roskilde Kommune og Københavns Kommunes facebooksider. Jeg håber, at jeg kan inspirere kommunerne i forhold til, hvordan vi arbejder med Facebook og Instagram som styrelse, så kommunerne hver især kan tage noget med sig og teste derhjemme.
En ting som jeg gerne vil slå et slag for er, at vi i Fødevarestyrelsen går meget op i at dele autentisk indhold. Billeder fra Colourbox og andre billeddatabaser ser ofte meget polerede ud. Det fungerer ikke for os. Formentligt fordi man ikke kan identificere sig med billederne, og de ligner reklame. Derfor deler vi i stedet upolerede og autentiske billeder. Jeg begyndte i det små med at tage billeder fra hverdagen af mine egne børn, når de eksempelvis spiste sushi – fordi jeg vidste, at jeg kunne bruge det i senere opslag. Det er autentisk og samtidigt et plus at bruge billeder, der ikke før er brugt på Facebook, fordi platformens algoritmer favoriserer ”nye” billeder. Og så er det gratis.
Hvad er næste skridt for Fødevarestyrelsens sociale medier? I gik fra Facebook til Instagram – ser vi jer på TikTok inden længe?
Årsagen til at vi gik på Instagram var, at vi kunne se, at forbrugerne bevægede sig derover. Vi følger hele tiden udviklingen på de sociale medier for at se, hvor det giver mening at være. Som det ser ud nu, vil jeg ikke afvise, at TikTok bliver relevant på et tidspunkt.
Tilmeld dig K-døgn den 3. - 4. november i Aarhus, og bliv inspireret til, hvordan I kan lave autentisk indhold, der giver værdi for jeres følgere.
