30. august 2021

Mød Ritt Bjerregaard på Kommunikationsdøgnet

En af dansk politiks mest markante personer gennem tiden fortæller om sine op- og nedture i dansk politik, sit syn på medierne og mediernes udvikling – og ikke mindst sit samarbejde med kommunikatører, når Kommunikationsdøgnet løber af stablen til november.

Den 25.-26. november bliver Kommunikationsdøgnet afholdt i København. Programmet byder på 11 forskellige faglige oplæg og 6 forskellige workshops.

Fredag den 26. november holder Ritt Bjerregaard et oplæg. Ritt Bjerregaard har været mere end 40 år i politik og er fhv. minister (S) & MF, EU-kommissær, overborgmester i Københavns Kommune. Og så er hun forfatter og foredragsholder.

Diskussioner, intriger og bureakrati

Som overborgmester i Københavns Kommune havde Ritt forventninger om at sikre bedre og billigere boliger, styrke integrationen og gøre trafikken klimavenlig. Men frem for politik gik meget af tiden med diskussioner og intriger med de andre partier samt bureaukrati og kampe.

Ritt deler – med udgangspunkt i sin erindringsbog Ovenpå – sine refleksioner over sin tid i politik og det politiske landskab i Danmark, som det tager sig ud i dag. Hun fortæller om sine op- og nedture i dansk politik, og hun fortæller om sit syn på medierne, mediernes udvikling – og ikke mindst sit samarbejde med kommunikatører.

Find program og tilmeld dig Kommunikationsdøgnet

Arrangement

Konferencer og messer Kommunikationsdøgn 2021