27. august 2019

Tilmeld dig Kommunikationsdøgnet nu og få rabat

Du kan stadig nå at få rabat, hvis du tilmelder dig årets Kommunikationsdøgn inden den 30. august.

Den 7. - 8. november 2019 løber KL’s Kommunikationsdøgn af stablen. Her får du ny viden fra vægtige branchefolk, konkrete værktøjer og inspiration du kan bruge i dit arbejde – samt unik mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med kolleger fra andre kommuner.

Hvert år deltager ca. 350 kommunale medarbejdere på KL’s Kommunikationsdøgn. Konferencen er særligt henvendt til kommunale kommunikations- og pressechefer, kommunikations- og pressekonsulenter, web- og digitaliseringsmedarbejdere, samt andre ledere/medarbejdere, der arbejder med kommunikation. 

I år kan du blandt andre møde Jacob Bøtter, iværksætter og forfatter til bogen ”Fuck it, Ship it”, Anne Katrine Lund, strategisk rådgiver og ph.d. i retorik, Anders Toxboe, digital rådgiver og founder af UI-Patterns.com, Mariam Skovfoged, kommunikationschef i SAS, Birgitte Ravn Olesen, lektor i dialogisk kommunikation ved RUC, og Benjamin Rud Elberth, digital rådgiver.

Find det fulde program og tilmeld dig KL's Kommunikationsdøgn:

Arrangement

Konferencer og messer Kommunikationsdøgn 2019