12. august 2019

Temadag om mobilvideo for begyndere

Lær at optage, redigere og publicere videoer med mobilen på KL’s temadag d. 7. oktober. Her får du også tips og tricks til at producere ‘de rigtige’ optagelser og de gode klip samt indblik i genrer og formater, der virker på nettet.

Mange kommuner er begyndt at bruge video, når der skal kommunikeres på hjemmesiden, de sociale medier og internt i kommunen. Og det med rigtig god grund. For video kan, hvis det produceres og distribueres på den rigtige måde, være en stærk kanal til at komme i øjenhøjde med borgere, medarbejdere og interessenter.

Heldigvis kræver hverken stor økonomi, professionelt udstyr eller 10 års erfaring som tv-journalist at producere gode, levende billeder. Med mobilen kan det gøres både nemt, hurtigt og billigt og tilmed i høj kvalitet, hvis du bare ved, hvordan du skal bruge udstyret optimalt.

På denne temadag om mobilvideo inviterer vi til en praktisk workshop, hvor du på begynderniveau lærer at optage, redigere og publicere videoproduktioner med mobilen. Du får tips og tricks til at producere ‘de rigtige’ optagelser og de gode klip – og får indblik i genrer og formater, der virker på nettet.

Arrangement

Temadag om mobilvideo for begyndere

På temadagen vil vi veksle mellem oplæg og øvelser og dagen vil give erfaring med at:

- Optage gode videosekvenser
- Redigere video direkte på mobilen
- Arbejde med tekster på video (samt fotos og grafik)
- Publicere video fra mobilen på sociale medier og evt. eget site
- Planlægge produktioner, så de virker bedst på nettet - herunder indblik i aktuelle videogenrer og brug af ekstraudstyr til produktionen

Du kan møde:

Rune Michelsen, der er journalist og partner i WeLoveVideo. Siden 2000 har han beskæftiget sig med online-video og web-tv. Rune Michelsen er erfaren kursusleder og har gennem 15 år holdt talrige oplæg, kurser og strategi-dage om video for danske mediehuse, virksomheder og organisationer.

Hvor, hvornår og hvordan:

Temadagen finder sted den 8. oktober fra 10.00 – 15.30 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S. Der er forplejning i løbet af dagen.

Prisen er 2.500 kr. Du får 500 kr. i rabat, hvis du er medlem af KL's netværk for kommunikationschefer, netværk for kommunikatører eller netværk for web- og digitaliseringsmedarbejdere.

Der er plads til maksimalt 20 deltagere på temadagen. Vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis der ikke er nok tilmeldte.

Arrangement

Temadag om mobilvideo for begyndere