18. september 2019

Når infografikker resulterer i en sprogpris

Hvordan formidler man komplicerede regler og guider folk igennem noget så uoverskueligt som en selvangivelse på en let og brugervenlig måde? Svaret er infografikker.

Uden strategi og med meget lidt erfaring kastede webteamet i det tidligere SKAT sig ud i disciplinen infografikker. Målet var at løfte et teksttungt site, og efter få år bar indsatsen frugt, da skat.dk i 2019 blev belønnet med sprogprisen for årets bedste hjemmesidetekst. Begrundelsen lød, at skat.dk formår at bruge infografikker til at højne sitets brugervenlighed. 

På årets Kommunikationsdøgn kan du møde folkene bag infografikkerne - Pia Laubacher og Maj Bockhahn, der begge arbejder som digitale kommunikationskonsulenter i Skattestyrelsen, og få inspiration til, hvordan du kan bruge infografikker i din formidling.

Men inden da har vi bedt de to dele ud af et par guldkorn her:

Hvorfor har I valgt at arbejde med infografikker I jeres formidling på skat.dk?

Vi havde et stort ønske om at gøre det mere visuelt og imødekommende og samtidig øge forståelsen på nogle af vores komplekse områder
Pia Laubacher

Pia Laubacher: ”Egentligt udsprang vores arbejde med infografikker af et bredere fokus på at optimere vores site. Vi havde et stort ønske om at gøre det mere visuelt og imødekommende og samtidig øge forståelsen på nogle af vores komplekse områder. Tidligere havde vi stort set kun arbejdet med tekstformidling, og der så vi infografikker som et værktøj til at udfordre den måde, vi arbejder med indhold.”

Ligger der en konkret strategi bag jeres brug af infografikker?

Pia Laubacher: ”Det korte svar til det spørgsmål er nej, det gør der ikke. Vi gik bare i gang, så vi kunne få erfaringer med, hvad der egentlig var muligt og gav mening med lige netop vores type indhold.

Undervejs er vi blevet klogere på, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og vi har efterhånden en del forskellige typer. Vi er godt i gang med at brugerteste infografikkerne. Giver de en merværdi, som almindelig tekst ikke ville give? Den viden skal vi bruge til at definere en retning og en strategi for brug af infografikker fremadrettet.”

Hvornår fungerer en infografik – og hvornår fungerer den ikke?

Maj Bockhahn: ”Vores erfaring er nok, at der ikke er noget enkelt svar på det spørgsmål, for det er meget kontekstafhængigt. Men helt overordnet set fungerer det godt for os, når grafikken er tilpas enkel og overskuelig, så den er forståelig uden for meget supplerende tekst. Modsat fungerer det ikke, hvis budskabet bliver for mudret, fordi grafikken skal kunne rumme alle undtagelserne. Det gør, at man mister overskueligheden. Nogle gange må vi helt skrotte en grafik, fordi vi finder ud af, at det, der skal formidles, simpelthen ikke egner sig til en infografik.

man er i hvert fald godt hjulpet på vej til en god infografik med ord, der er nemme at visualisere og derved også hurtige at afkode for brugeren
Maj Bockhahn

Vores erfaring er også, at noget indhold helt klart egner sig bedre end andet. Nogle begreber giver helt automatisk associationer, mens andre ikke gør. Fx ser man hurtigt billeder for sig af flasker og tobak, når man hører ordet spiritus- og tobaksafgifter, mens et begreb som acontoskat ikke giver de store billeder på nethinden. Der er også andre vigtige faktorer, men man er i hvert fald godt hjulpet på vej til en god infografik med ord, der er nemme at visualisere og derved også hurtige at afkode for brugeren.”