02. september 2019

Sådan engagerer du ledelsen i webtilgængelighed

Det kræver en klar strategi og et godt forarbejde at engagere sine ledere i webtilgængelighed, lyder det fra Rasmus Jørgensen fra Slagelse Kommune, der er oplægsholder på KL’s temadag om webtilgængelighed.

Få tips og tricks til at engagere ledelsen i webtilgængelighed

Webtilgængelighed er en af de større dagsordener, når man arbejder med web og digitalisering i kommunerne. Og alle, der arbejder med opgaven, er klar over, hvor vigtigt det er. Men hvordan får man ledelsen engageret? 

Det er et af programpunkterne til KL’s temadag om webtilgængelighed den 10. oktober.

Arrangement

Temadag om webtilgængelighed

Vi har her bedt Rasmus løfte sløret for, hvordan han arbejder med at skabe engagement for webtilgængelighed hos ledelsen, og hvilke tips og tricks han kan anbefale til alle andre, der arbejder med webtilgængelighed.

Hvordan greb du arbejdet an med at engagere dine ledere i projektet?

”Det er en kognitiv proces at forankre noget i bevidstheden. Det kræver en bearbejdning af information, så den omdannes til viden – til bevidsthed. Information kan ryge ind ad det ene øre og ud ad det andet på få sekunder i en travl arbejdsdag. Det gælder for alle – om man er leder eller ej.

At skabe denne bearbejdning i ledernes bevidsthed havde højeste prioritet, da jeg gik i gang med opgaven. Jeg startede med at udarbejde en omfattende analyse af vores online PDF-dokumenter. Jeg gik simpelthen i Excel-mode. Jeg udarbejdede diagrammer, estimerede ressourceforbrug og meget mere. Dernæst udsendte jeg et notat til stabscheferne, hvor jeg ridsede de vigtigste punkter i loven op; deadlines, Q&A om tilgængelighed, min analyse og et udvalg af diagrammer.

I notatet kom jeg også med en række anbefalinger og information, som cheferne blev nødt til at tage stilling til. Ledere er ret opmærksomme på ressourceforbrug. Jeg indkaldte dernæst til en række møder, hvor vi diskuterede omfanget af opgaven og tog beslutninger om anbefalingerne.

Jeg synes det er helt afgørende at mødes fysisk. Der sker noget, når man kan kigge hinanden i øjnene. Vi holder stadig jævnligt møder, hvor jeg orienterer om status for projektet og de anbefalinger, som ledelsen skal tage stilling til. Da jeg har det meste af ansvaret for opgaven, kan jeg i teorien tage mange af beslutningerne selv. Men det går bare ikke i praksis, når der skal skabes forankring. Det er helt bevidst, at jeg bruger chefernes tid. ”

Hvordan holder du dine chefer til ilden, så projektet fortsætter med at være interessant og ikke lægges i ”glemmekassen”?

”Jeg bliver ved og ved med at ”lade som om”, at jeg har brug for deres hjælp. Alle kan lide, at deres kompetencer anerkendes. Der er selvfølgelig beslutninger, som jeg ikke kan tage ift. økonomi, ressourceallokering mv., men jeg inddrager også ledelsen i beslutninger, der ikke kræver deres beslutningskompetence.

Næste skridt er at turnere rundt til centermøderne i de otte centre, kommunen er organiseret i. Her vil jeg primært informere om de vigtigste punkter i loven og om den organisering af projektet, vi arbejder med. Jeg holder egentlig slet ikke oplægget med fokus på alle medarbejderne. Jeg holder primært oplægget til centerledelsen, i medarbejdernes påhør. ”