28. oktober 2019
Sidste chance for at tilmelde dig Kommunikationsdøgnet
Den 7.-8. november samles landets kommunale kommmunikationschefer, pressemedarbejdere, kommunikationskonsulenter, udviklingsmedarbejdere og web- og digitaliseringskonsulenter til faglige oplæg, workshops og ikke mindst erfaringsudveksling med kolleger fra andre kommuner.
Hvis du ikke allerede har sikret dig en plads, kan du stadig nå at tilmelde dig KL’s Kommunikationsdøgn.
Konferencer og messer Kommunikationsdøgn 2019
Program for Kommunikationsdøgnet
Kommunikationsdøgnet byder på 11 forskellige faglige oplæg og 6 forskellige workshops.
Så hvad enten du arbejder med rådgivning, presse, sociale medier, web, digitalisering eller udvikling kan du få masser af faglig inspiration. Derudover får du unik mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med kolleger landet over.
Interviews med oplægsholdere
Du kan få en forsmag på oplægsholdernes pointer ved at dykke ned i en række interviews om alt fra podcasts, rådgivning, samskabelse og digital kommunikation til virtual reality, infografikker, sociale medier og intern kommunikation.
Find interviews med årets oplægsholdere på Kommunikationsdøgnet
Virksomheder og organisationer du kan møde
I standområdet er der også rig mulighed for at hente viden og inspiration, når 16 forskellige virksomheder og organisationer står klar til at fortælle om deres arbejde, og hvad de hver især kan tilbyde kommunerne.
Standenes fagområder og ekspertiser spænder vidt, og du kan blive klogere på visuel storytelling, intranet, målgrupper og meget mere.