Gå til hovedindhold
Nyhed
Klima
Teknik og miljø

Natur og klima i samspil: Kan vi løse natur- og klimakrisen samtidig?

Når KL byder velkommen til Klima & Miljø Topmøde 2024 er temaet 'Natur og Klima i Samspil'. Åbningsdagen samler en række nøglepersoner for at dykke ned i forholdet mellem natur- og klimakrisen, og hvordan vi løser dem i samspil.

08. mar. 2024

Indhold

    Torsdag på Topmødet

    Vi starter dagen med indsigter fra bl.a. Birgit S. Hansen (A) formand for KL’s Klima og Miljøudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune , biolog og professor i biodiversitet og makroøkologi ved Københavns Universitet Carsten Rahbek og miljøminister Magnus Heunicke (A). De vil fortælle om den gensidige påvirkning mellem natur- og klimakriserne. De deler også deres perspektiver på, hvordan natur-, miljø- og klimapolitik kan gå hånd i hånd, når vi skal opnå fælles målsætninger og indfri de høje ambitioner. 


    Senere på dagen åbner vi for den store politiske debat. I debatten vil vi forsøge at svare på, om natur- og klimakriserne er vilde eller tamme problemer? Hvordan løser vi klimakrisen og natur- og biodiversitetskrisen, og kan det gøres samtidig? Hvordan værdisætter vi klima, natur og miljø? Og sidst men ikke mindst hvordan får vi plads til alt det, vi gerne vil med vores arealer, fx mere natur, grøn energi, velfærd, samfundsudvikling, når pladsen allerede er brugt? 


    Det diskuterer vi med politiske ordførere Anne Paulin (A), Signe Munk (SF), Charlotte Bagge (M) samt formand i Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard, præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og næstformand i KL’s Klima- og Miljøudvalg og borgmester i Nyborg Kommune Kenneth Muhs. Debatten rammesættes af Sigge Winther, direktør i INVI og Peter Birch Sørensen, økonom og professor ved Københavns Universitet.


    Kommunerne spiller en afgørende rolle i at omsætte Danmarks klima-, natur- og miljøpolitiske ambitioner til virkelighed, og det bliver et af omdrejningspunkterne for årets topmøde. Med en blanding af teoretiske diskussioner og praktiske løsninger er topmødet til for at inspirere til handling i kommunernes arbejde med disse kritiske områder.


    I KL glæder vi os til topmødet, der er en oplagt mulighed for at tale sammen og finde nye måder at arbejde sammen for en grønnere fremtid. 

    Tryk på dette link for at komme til hjemmesiden med programmet: Tryk her

    KL's Klima & Miljø Topmøde 2024 – Natur og klima i samspil

    Årets KL’s Klima & Miljø Topmøde i København den 11. – 12. april. Temaet er Natur og klima i samspil.

    Klimakrisen og biodiversitetskrisen oplever vi blandt andet om oversvømmelser, stigende temperaturer, iltsvind langs danske kyster og truede arter. Den presserende mangel på plads og ressourcer til at håndtere disse udfordringer er åbenlys. I 2024 vil KL’s Klima & Miljø Topmøde adressere de komplekse dilemmaer, udfordringer og muligheder, der opstår som følge af disse kriser. Konferencen vil undersøge kommunernes rolle og potentiale for at identificere lokale løsninger samt drøfte, hvordan klima og natur kan fremmes samtidig.

    KL’s Klima & Miljø Topmøde er KL’s store årlige politiske konference på klima-, teknik- og miljøområdet. KL’s Klima- og Miljøudvalg byder som værter for topmødet op til politisk dialog, debat og videndeling. Deltagerne er kommunalpolitikere, folketingsordførere, kommunernes samarbejdspartnere og kommunale direktører og chefer på området.

     Læs mere om programmet og tilmeld dig her

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Ulla Schärfe

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3286

    E-mail: ulsc@kl.dk

    Konsulent

    Sannah Højgaard Møller

    Klima & Tværkommunalt Samarbejde

    Telefon: +45 3370 3148

    E-mail: sahm@kl.dk