DK2020 Topmøde: Højt ambitionsniveau på klima i kommunerne
I dag samles en række borgmestre og kommunaldirektører i Kolding for at gøre status på arbejdet i det fælleskommunale klimaprojekt DK2020. Og her er faktisk lidt at glæde sig over, for kommunernes planer sætter et højt ambitionsniveau for den lokale klimaomstilling. Næste skridt er at bringe planerne ud i virkeligheden – og det skal ske i samarbejde.
Klimaprojektet DK2020, som Realdania, regionerne og KL står bag, holder topmøde i dag og samler borgmestre og topledere i kommunerne til en fælles status på klimaarbejdet til en fælles konference. På konferencen er fokus på klimatilpasning, CO2-reduktion og adfærd – alle temaer, der indgår i kommunernes klimahandleplaner.
96 kommuner planlægger i dag klimahandling efter en fælles ramme, som skal sikre, at kommunerne lever op til målene om robusthed og klimaneutralitet i 2050. De første 20 kommuner har færdiggjort deres klimahandleplaner og er gået i gang med at bringe planerne ud i virkeligheden og dette efterår følger endnu ca. 40 kommuner og resten i sommeren 2023.
Ser man alene på de første 20 kommuner og de planer, der er blåstemplet af CONCITO og godkendt af kommunalbestyrelserne, så er der godt nyt for klimaomstillingen. Der er nemlig lagt et meget højt ambitionsniveau for arbejdet, selvom kommunerne på områder som transport og landbrug har et meget begrænset antal virkemidler, man kan bringe i anvendelse.
”Jeg synes bestemt kommunerne fortjener anerkendelse. I dag har vi lært, at de første tyve kommuners klimahandleplaner, skaleret op til 98, faktisk vil bringe os næsten i mål med regeringens 70 pct. mål i 2030. Det siger noget om hvor ambitiøst kommunerne går til værks i klimaarbejdet og hvor stor en klimaeffekt vi i fællesskab kan levere”, siger Frank Schmidt-Hansen, der er formand for KL’s udvalg for klimasamarbejde.
Kommunerne forventer dog ikke at kunne nå hele vejen alene. Meget af arbejdet vil bero på lokale partnerskaber med erhvervsliv, borgere og civilsamfund. Kommunernes klimaarbejde er derfor en invitation til lokalt samarbejde om klimaomstillingen.
”For at komme fra plan til handling, er vi nødt til at trække på den styrke, der ligger i det lokale. Det kommer ikke til at se ens ud alle steder – og der vil være masser af tiltag i kommunernes klimaplaner, som ikke ”tæller” på papiret. Men så gør man det alligevel, fordi det giver mening lokalt. Klima på skoleskemaet kan ikke måles i et klimaregnskab, men mange steder er det en del af klimaarbejdet, fordi vi ved, at vi også skal give næste generation redskaberne til at handle”, afslutter Frank Schmidt-Hansen.