21. oktober 2022
Ny Rapport: The State of the Regions and Cities in EU
Den årlige rapport om situationen i regioner og kommuner i EU
Formanden for Det Europæiske Regionsudvalg, Vasco Alves Cordeiro, holdt sin årlige tale om situationen for regionerne og kommunerne i EU, hvilket faldt sammen med offentliggørelsen af Den Europæiske Regionsudvalgets årsberetning om situationen for regionerne og kommunerne i EU i 2022.
Rapporten fremlægger en række anbefalinger for EU’s lovgivere, indenfor genopretning af Ukraine, tiltag til at støtte husholdninger, erhverv og den offentlige administration under energikrisen. Om energikrisen, sagde Cordeiro lokale og regionale administrationer skal støttes i deres energibesparelser og Regionsudvalget vil gøre deres del.
Rapporten komplementeres af det årlige regional- og lokalbarometer, en europæisk meningsmåling blandt lokale og regionale repræsentanter i de 27 EU-medlemsstater om, hvordan de ser på Europas fremtid, og hvordan de tackler de aktuelle kriser. Rapportens formål er at give de europæiske, nationale, regionale og lokale beslutningstagere et arbejdsredskab til at gennemskue regionernes og byernes perspektiv, når de står over for de udfordringer, som følger af krigen mod Ukraine, klimakrisen, COVID-19-pandemien, bredere socioøkonomiske tendenser samt demokratiske transformationer.
I Cordeiro’s tale deler han en række erfaringer fra forskellige medlemslande, som vidner om at byer, kommuner og regioner er fyrtårne for solidaritet, fremskridt og håb. Han fortæller, at kommuner og regioner er som fyrtårne for europæiske værdier og principper.
Du kan læse rapporten The State of the Regions and Cities in EU her (på engelsk)