23. marts 2023

Kommunernes Digitaliseringstræf 2023: Digitale svar på tidens udfordringer

Kom med på Kommunernes Digitaliseringstræf 2023, hvor der igennem indlæg og videndeling bliver lagt op til dialog om, hvordan borgernes forventninger til fremtidens velfærd, manglen på arbejdskraft og klimaforandringer kan imødekommes med digitale løsninger og data som en del af løsningen.

Kommunernes Digitaliseringstræf 2023

Kommunernes Digitaliseringstræf 2023 har viden og inspiration til ledelse af digitalisering i højsædet. Dagen er også en markedsplads for innovative løsninger, nye teknologier og velafprøvede koncepter. Kernen i digitalisering i Danmark er den gode dialog mellem leverandører og kommuner. Den dialog tager vi med på Kommunernes Digitaliseringstræf 2023, hvor du frit kan tale med leverandører fra landets førende it-virksomheder og konsulenthuse om dine udfordringer og idéer. Det starter alt sammen med en samtale.

Inspirerende oplæg

På Kommunernes Digitaliseringstræf får du gennem inspirerende oplæg ny indsigt i, hvilke teknologier der virker, og hvordan teknologi kan bruges til at løse de vilde samfundsudfordringer, som kommunerne bliver ramt af nu og i fremtiden. Træffet sætter også fokus på, hvad de vilde samfundsudfordringer kræver i forhold til borgernes forventninger, ledelse og organisering koblet med teknologi og data.

Introduktion til træffet

I nedenstående video kan du høre Christian Harsløf, direktør i KL, give en introduktion til, hvad du blandt andet kan forvente, som deltager på digitaliseringstræffet:

 

Målgruppe

Målgruppen for træffet er direktører, chefer og ledere fra alle kommunens fagområder, samt medarbejdere indenfor it, digitalisering og teknologi.

Tid og sted

Kommunernes Digitaliseringstræf afholdes den 24. april 2023 på Scandic, Falkoner Allé, 2000 Frederiksberg, med nem adgang fra Metroen, få stop fra Hovedbanegården.

Prisen for deltagelse er 2.475,- ekskl. moms.

Interesseret i at høre mere?

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kan du på følgende links læse programmet for Kommunernes Digitaliseringstræf 2023 eller tilmelde dig.

 

Tilmelding til konferencen

På træffet er du velkommen som deltager, både som kommunalt ansat og ansat i en privat virksomhed. Alle med interesse for digitale svar på tidens udfordringer kan tilmelde sig.

×

Log ind