17. maj 2023

HR-, personale- og forhandlingskonsulentens aktuelle udfordringer

Hvordan håndterer du som konsulent udfordringerne som repræsentant for forskellige interessenter, en stigende digital udvikling og udsigten til manglende arbejdskraft?

Som HR-, personale- og forhandlingskonsulent har du en vigtig rolle i hver dag at understøtte den kommunale drift i form af at hjælpe ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, særligt når det bliver dilemmafyldt.

På internatet sætter vi fokus på de mange hensyn, afvejninger, konkrete redskaber, og selvfølgelig den kontekst, som dilemmaerne skal løses i. Derudover sætter vi fokus på øget digitalisering og brug af data, som skaber nye arbejdsgange og måder at organisere sig på.

På internatet får du den nyeste viden og konkret inspiration fra andre kommuner og eksperter.

Internatet er for dig, der til dagligt arbejder med drifts-, forhandlings- og udviklingsopgaver på personaleområdet.
Internatet består af forskellige oplæg med god tid til spørgsmål, diskussion og erfaringsudveksling. Du får altså en unik mulighed for at dele refleksioner og få sparring på udfordringer og aktuelle opgaver med kollegaer fra andre kommuner.

 

Program d. 4. september 2023

10.00-10.30: Velkomst, præsentation og dagens program
V. Souschef Gitte Lyngskjold, KL, Arbejdsgiverpolitisk Center og Vicekontorchef Jan Struwe Poulsen, KL’s Center for Digitalisering og Teknologi vil agere som ordstyrere på internatet. 

10.30-12.30: Personalekonsulentens rolle - nu og i fremtiden

Oplæg, debat og øvelser v. Personalejuridisk chef hos Lyngby-Taarbæk Kommune, Tina Eggert Thomsen, og Centerchef for Ledelse og Strategi hos Ishøj Kommune, Søren Henriksen.

12.30-13.30: Netværksfrokost

13.30-14.45: Personalekonsulenten som arbejdsgiverrepræsentant

Oplæg, debat og øvelser v. Gitte Lyngskjold.

14.45-15.15: Netværkspause

15.15-17.30: Personalekonsulenten som forhandler og konfliktmægler

Oplæg, debat og øvelser v. Cand.jur, Master i konfliktmægling, Direktør i Danske Farmakonomer og Partner i rådgivningsfirmaet FORHANDLING.NET, Nicolai Robinson.

17.30-18.30: Personlig tid

18.30- : Middag og efterfølgende fagligt og socialt samvær

 

Program d. 5. september 2023

09.00-12.00: Digitalisering og bedre brug af data kræver nye kompetencer

V. Post. doc. Søren Skaarup, ITU og vicekontorchef Jan Struwe Poulsen, KL

12.00-12.15: Opsamling og afrunding

12.15: Frokost

 

Tid og sted

4.-5. september 2023
Scandic Kødbyen, Skelbækgade 3A, 1717 København V.

Målgruppe

HR-, personale-, forhandlings- og udviklingskonsulenter m.fl.  

Pris

5.675 kr. + moms. Prisen inkluderer deltagelse i internatet og forplejning. Prisen er uden overnatning.

Booking af overnatning sker på eget initiativ.

Tilmelding

Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at overlade pladsen til en kollega, hvis du er forhindret.

Arrangement

HR-, personale- og forhandlingskonsulentens aktuelle udfordringer 2023

×

Log ind