27. januar 2023

Vær med i Nyborg den 25. april til Borgerservicekonferencen 2023!

Komponent og KL inviterer, i samarbejde med Borgerservice Danmark, til årets vigtigste konference om borgerservice. Vi glæder os til at byde jer velkommen til en god dag med faglige input og mulighed for at mødes på tværs.

Fokus på digital inklusion og digitaliseringen af det offentlige Danmark

Digitaliseringen af den danske velfærdsstat påvirker i større eller mindre grad alle. Men hvad vil det sige at blive gjort til og være en digital borger? Og hvordan stiller det borgere, der har svært ved det digitale. Denne dagsorden fylder meget - ikke mindst hos Borgerservice.

På Borgerservicekonferencen 2023 får vi blandt andet besøg af lektor og forfatter Morten Hjelholt, der guider os igennem årtiers digitalisering af Danmark og beskriver skiftende styringsrationaler, drømme og forhåbninger til digitale teknologier. Oplægget vil tage udgangspunkt i oplevelser fra såvel borgere som frontmedarbejdere. Hjelholt sætter digitaliseringens præmisser til debat og åbner op for en diskussion af fremtidens digitalisering. Professor Brit Ross Winthereik kaster derefter lys over de ressourcer, den digitale borger forventes at kunne mobilisere for at begå sig i den digitaliserede velfærdsstat. I plenum giver tidligere direktør i KL, Jan Olsen, os desuden en introduktion til Hovedloven, som vil give borgere med komplekse udfordringer mulighed for at få en mere enkel og sammenhængende indsats.

Dagen afrundes med Christine Feldthaus, der med stor energi og humor giver vores arbejdsglæde et serviceeftersyn.

Som tidligere år er der rig mulighed for at vælge imellem sessioner, både formiddag og eftermiddag. I kan desuden hilse på udstillerne og vende stort og småt med jeres kollegaer fra andre kommuner.

Konference

Konference Borgerservicekonferencen 2023

Sessioner

I de 5 forskellige sessioner, der afholdes af to omgange, er der mulighed for at dykke ned i udvalgte emner, som præsenteres af Borgerservice Danmark, Komponent, Aalborg Kommune og KL.

Emner for sessioner

Session 1: Dilemmaer og udfordringer i borgerservice – Dialogsession med Borgerservice Danmark // Bestyrelsen for Borgerservice Danmark & Martin Nielsen, chefkonsulent, Komponent

Session 2: Alle skal kunne være med: Ingen borgere skal hægtes af i den digitale velfærd // Anne-Sofie Thomsen, specialkonsulent, KL

Session 3: SeniorDigital – Aalborg Kommune// Pia Therkildsen, teamleder, Aalborg Kommune

Session 4: Borgerens møde med kommunen i fremtiden// Marie Madsen, specialkonsulent & Katrine Liebst, konsulent, KL

Session 5: På vej mod (endnu) bedre borgerdialog og større borgertilfredshed// Alice Holmberg, chefkonsulent, Komponent 

<< Se det fulde program her >> 

×

Log ind