18. januar 2023
Få viden og inspiration til digitale politikker, strategier og forankring gennem KL’s stærke kommunale netværk
Første møde finder sted allerede d. 8. februar på Brogården i Middelfart. Læs mere og tilmeld dig netværket her.
Få ny viden sammen med tværkommunale kollegaer
I netværket understøttes drøftelser og sparring med kollegaer fra andre kommuner. Dette ved at dykke ned i de lokale cases, kigge på konkrete tværgående digitaliseringstiltag samt gennem inspirationsoplæg og information om relevante vinklinger og tendenser.
På baggrund af dette vil der bl.a. være drøftelser og sparring om etiske problemstillinger, mulighederne for at udnytte nye digitale muligheder og fokus på, hvordan politikker of strategier forankres i organisationen.
Der vil desuden komme input fra andre virksomheder og myndigheder, ligesom KL informerer om nye fælles tiltag samt status på projekter i forbindelse med de fælleskommunale og fællesoffentlige samarbejder.
Netværk Netværk for Digitale politikker, strategier og forankring 2023
Hvem er målgruppen?
Netværkets målgrupper er it- og digitaliseringschefer, tværgående digitaliseringskonsulenter og konsulenter på kommunale fagområder, som arbejder med digitalisering, data og teknologi.
Programmer for netværket bliver udarbejdet sammen med netværkets deltagere, og der tages højde for ønsker til temaer, oplæg mv.
Mødedatoer
Der vil være to fysiske møder samt to virtuelle møder i 2023.
Onsdag d. 8. februar 2023, kl. 09.30-15.00
- Fysisk møde på Brogården i Middelfart
Onsdag d. 14. juni 2023, kl. 09.30-12.30
- Virtuelt via Teams
Torsdag d. 5. september 2023, kl. 09.30-15.00
- Fysisk møde i KL-huset
Onsdag d. 22. november 2023, kl. 09.30-12.30
- Virtuelt via Teams