Gå til hovedindhold
Digitalisering og teknologi

It-projektlederens rolle i den grønne omstilling

Digitale tjenester er overalt. Software, hardware og datacentre er forudsætninger for, at det kan lade sig gøre at drive en effektiv offentlig forvaltning. I dag er det nødvendigt også at tage højde for miljø og klima, når vi udvikler, implementerer og benytter digitale tjenester. Hvordan får man i praksis digitalisering og miljø- og klimahensyn til at gå hånd i hånd? Det vil KOMBIT og SKI fortælle om, når de holder et fælles oplæg på Kommunernes It-projektlederkonference i KL den 26. februar 2024.

27. nov. 2023

Indhold

    Åbent for tilmelding - It-projektlederkonference 2024

    Sætter du et stort fodaftryk?

    Tiden er inde til at overveje, hvordan vi kan undgå, at digitaliseringen sker på bekostning af vor tids anden store udfordring: den grønne omstilling. Det mener Frederik Beyer, der er bæredygtighedskonsulent i KOMBIT. 

    "It-projektledere har et ansvar for at minimere det aftryk, der sættes, når der udvikles it. I gennemsnit forbruges 30% af den samlede energi i produktionsfasen af datacentre, mens 70% forbruges i forbindelse med anvendelsesfasen," siger Frederik.

    På Kommunernes It-projektlederkonference den 26. februar 2024 vil Frederik sammen med Adam Goslett, chefkonsulent i SKI inden for CSR og bæredygtighed, beskrive digitaliseringens klimamæssige bagside og fortælle om de mange tiltag, man som it-projektleder faktisk kan gøre for at fremme den grønne omstilling. 

    "Vi interesserer os for tre områder, hvor vi kan gøre en forskel. Det er hardware, software og datacentre. Mange er måske ikke klar over det, men i 2030 forventes det, at datacentrene faktisk vil stå for mellem 7 og 13 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Heldigvis er mange af vores kunder interesseret i at omstille deres it til at blive bedre for klimaet og miljøet" siger Adam. 

    Fra fodaftryk til håndaftryk

    Der er et stort "footprint", eller fodaftryk på dansk, som skal vendes til et klimapositivt "handprint", et håndaftryk. Så det gælder altså om at kigge alt efter i sømmene, lige fra kildekoder, servere, forlængelse af levetid på eksisterende hardware frem for at købe nyt, arbejdsgange, interfaces, brugsscenarier hos borgeren og meget mere. Alting handler om at afveje fordele og ulemper op mod det store og komplekse billede.

    "Tag nu eksempelvis en kommunes fælles bibliotekssystem. Kunne det ikke være smart, hvis den digitale løsning foreslog låneren at låne en e-bog i stedet for et fysisk fjernlån, som skal transporteres i bil fra et lager?" siger Frederik. 

    Dermed også sagt, at digitalisering ikke i sig selv er dårligt. Digitalisering kan afhjælpe klimaskadelige rutiner, som finder sted i den fysiske verden med produktion, transport og logistik, service og meget mere. Men data og digitalisering er ikke klimaneutrale, og det skal it-projektlederen tænke over. 

    For eksempel er det ikke nogen naturlov, at alle data skal være tilgængelige altid og hele tiden, og at der skal være unødvendigt høje krav til oppetider på alle digitale tjenester døgnet rundt, siger Frederik. 

    Genbrug i mange varianter

    Grøn digitalisering er altså i høj grad et opgør med den nuværende digitale forbrugskultur, siger Adam. Det gælder både i indkøbet af hardware, software og cloudtjenester og i forhold til brugsscenarierne for de enkelte løsninger og tjenester. Adam ser en tydelig trend hen mod meget mere genbrug af hardware, både af grønne hensyn og fordi det kan betale sig. En vigtig forudsætning er, at producenterne begynder at tænke meget mere modulært, ligesom i "gamle dage", da det var lettere at skrue hardware fra hinanden og udskifte de ødelagte eller forældede dele.

    Adam nævner, at man overordnet bør sondre tydeligt mellem genbrugeligt og genanvendeligt. Allerbedst er det at genbruge sit eget materiel og levetidsforlænge det. Hvis man ikke kan det, så kan man først og fremmest sikre, at det it, man bortskaffer, bliver genbrugt eller genfremstillet frem for destrueret og sendt til enten forbrænding, eller man kan sikre en genanvendelse af komponenter og råstoffer. Når man skal indkøbe, bør man undersøge, om man kan indkøbe genfremstillet materiel fremfor at købe nyt. Det bør være sidste udvej at købe nyt, siger Adam.

    Diskrepans mellem digital transformation og grøn dagsorden

    Man taler om samspil mellem digitalisering og grøn omstilling som en "twin transition", en dobbelt omstilling. Digitalisering og grøn omstilling skal understøtte hinanden. I praksis betyder det, at man skal inkorporere bæredygtighed i sine it-projekter. Det gælder også i forhold til udbud og indkøb. 

    Frederik og Adam arbejder på at gøre bl.a. EU's Green Public Procurement-kriterier mere anvendelige i danske udbud. Dermed skaber man som kommune et grønt perspektiv på løsningerne man indkøber.

    Interessen fra leverandører og på politisk niveau er stor, men Frederik erkender, at digitale tovholdere ofte prioriterer AI og cybersikkerhed højere. I KOMBIT centraliserer man de krav, der spænder på tværs af udbud, og de tilbyder også workshops for at fremme handprint-siden i projekter. 

    SKI stiller en lang række ufravigelige mindstekrav til produkter og leverandører på tværs af hele værdikæden fra vugge til grav. Men udover det tilbyder SKI på en række områder vejledning om konkrete og udbudsjuridiske solide grønne krav på forskellige ambitionsniveauer, som kunden frivilligt kan vælge mellem og anvende i sine indkøb. Det kan eksempelvis være, når der skal indkøbes serverrum, datacenterydelser og cloud-services. Find mere information om kravene her: Energistyrelsens indkøbsanbefalinger

    Endvidere samarbejder Adam og Frederik med Digitaliseringsstyrelsens arbejdsgruppe for grøn databehandling, som også arbejder for at udvikle vejledningsmateriale – som i øvrigt strømlines på tværs af SKI, KOMBIT og arbejdsgruppen. 

    "Vejledningsmaterialet udarbejdes i en arbejdsgruppe under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og forventes at være færdigt til foråret 2024, men indtil da vil jeg henvise til det vejledningsmateriale, som allerede i dag udstilles på denansvarligeindkober.dk," siger Frederik.

    Seks nøgleord til grøn digitalisering

    Denne lille ordbog giver dig seks nøgleord til grøn digitalisering:

                        "Twin transition" eller "dobbelt omstilling" handler om at lade den digitale omstilling understøtte den  grønne omstilling - og vice versa. Begrebet stammer fra EU-Kommissionens industrielle strategi fra 2020.

                        "Footprint" og "handprint" er betegnelser for de aftryk, vi sætter på vores omgivelser og klima. "Footprint" eller "fodaftryk" betegner en negativ og klimabelastende påvirkning. "Handprint" eller "håndaftryk" er derimod de tiltag, vi gør for at mindske vores klimabelastning.

                        "ICT" er den engelske forkortelse for "Information and Communications Technology". "ICT", altså informations- og kommunikationsteknologi på dansk, er en forlængelse af begrebet "IT", altså betegnelsen "informationsteknologi", som vi alle kender allerede. Med "IT" betegner man oftest en lokal infrastruktur eller en afgrænset videnskab, mens man med "ICT" peger på anvendelse af IT inden for telekommunikation, der rækker ud over lokale løsninger, til store sammenhængende netværk, ofte med anvendelse af internettet og wi-fi. Det er i disse store netværk og økosystemer, at klimapåvirkningen for alvor bliver tydelig.

                        "Effektiv kode" og "grøn kode" er betegnelser, der ofte henviser til computerprogrammer, der kodet på en måde, således at afviklingen af koden bruger mindst mulig computerkraft og således forbruger mindst mulig energi. Bitcoin og andre blockchain-teknologier bruger eksempelvis meget computerkraft og megen energi.

                        "GPP" er forkortelsen for "Green Public Procurement" eller "Grønne Offentlige Indkøb", og begrebet stammer fra EU-Kommissionen helt tilbage fra 2008.

                        Genbrug og genanvendelse: Genbrug sker allerbedst som direkte genbrug af hardware, dernæst som genfremstillelse og levetidsforlængelse af egen hardware, hvor man topper op med friske dele til erstatning for ødelagte eller forældede. Som det tredje kan man aflevere sin aflagte hardware. I den forbindelse bør man tage ansvar for, hvad der sker med dette aflagte IT; det skal helst genbruges, som det er, genfremstilles eller upcycles. Hvis ikke det er muligt, så vil det blive destrueret med henblik på at udvinde råstoffer og metaller, så man genanvender, hvad der er muligt og forbrænder resten.

    6 tips til Bæredygtig Digitalisering:

    Frederik Beyer og Adam Goslett understreger, at it-projektledere skal tage ansvar for både CO2-aftryk ("footprint") og positiv påvirkning ("handprint"). De opfordrer til at analysere forretningsgange og integrere bæredygtighed i hele projektets livscyklus.

                        Effektiv kode og grøn praksis: Prioriter energieffektiv kode og dataminimering for at mindske CO2-aftrykket.

                        Brugercentreret design: Implementer "dark mode", og optimer brugergrænseflader for at reducere strømforbruget hos slutbrugeren.

                        Handprint-analyse: Undersøg forretningsgange for potentiale til positiv påvirkning af klimaet, som i eksemplet med fjernlån i kommunernes bibliotekssystem.

                        Green Public Procurement (GPP): Integrér EU's Green Public Procurement-kriterier i danske udbud for at fremme bæredygtige praksisser.

                        Central management og decentral tilpasning: Administrer og opdater krav centralt for at sikre en ensartet tilgang til bæredygtighed på tværs af projekter.

                        Genbrug: Tænk modulært og cirkulært i forhold til dit hardware. Tænk i direkte genbrug og genfremstilling af egen hardware – med andre ord: Forlæng levetiden af din hardware så meget som muligt.

    Tre centrale udfordringer og tilsvarende råd

    Her er tre centrale udfordringer i koblingen mellem digitalisering og grøn omstilling og tre tilsvarende råd til at håndtere udfordringerne: 

    Udfordringer:

                        Diskrepans mellem datadrevne paradigmer og grøn dagsorden.

                        Behovet for at udfordre konstant tilgængelighed og hastighed i digitalisering.

                        Mangel på synlig klimaeffekt ved brug af digitale tjenester.

     

    Råd til Projektledere:

                        Udfordr datadrevne normer, og fokusér på klimavenlige tilgange.

                        Revurdér konstant tilgængelighed, og minimér unødvendigt ressourceforbrug.

                        Skab bevidsthed om den skjulte klimapåvirkning af digitale tjenester.

    Tid og sted

    Tag med på it-projektlederkonference mandag den 26. februar 2024 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S. 

    Mange kommuner vælger at deltage med flere projektledere. Det styrker det faglige fællesskab og løfter opgaveløsningen, når ny inspiration skal omsættes til resultater hjemme i kommunen. 

    Målgruppe

    Konferencen henvender sig primært til It-projektledere, digitaliseringskonsulenter og ansatte der arbejder med bæredygtighed og klima i kommunerne. 

    Pris og tilmelding

    Kr. 1.975, - + moms. Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret i at deltage. 

    Tilmed dig her: It-projektlederkonference 2024 (kl.dk)

    Spørgsmål

    Hvis du har spørgsmål om konferencen, kan du skrive til kontaktpersonen angivet nedenfor:

    Åbent for tilmelding - It-projektlederkonference 2024

    Kontakt

    Vicekontorchef

    Jan Struwe Poulsen

    IT-Arkitektur & Standarder

    Telefon: +45 3370 3234

    E-mail: jtp@kl.dk