13. oktober 2022

Bliv opdateret på hvad der sker i kommunernes digitaliseringsprogram

Den 31. oktober er det igen muligt at se med, når der gives status på initiativerne i Kommunernes Digitaliseringsprogram. Sessionen er gratis, og du kan tilmelde dig lige her.

Få status på projekter i Kommunernes Digitaliseringsprogram

Nu følger vi igen op på digitaliseringsprogrammet. På webinaret vil aktuelle projekter blive uddybet.  

Du vil bl.a. kunne høre om den nye caseanalyse af tidsbesparende teknologier, hvor KL, i samarbejde med Deloitte, har indsamlet 10 eksempler på teknologier, hvor kommuner har kunnet dokumentere en tidsbesparende effekt. Analysen indeholder både eksempler på velfærdsteknologier på sundheds- og ældreområdet samt automatisering af administrative opgaver. Du kan læse mere om caseanalysen og finde den her. 

Delprogram 4 vil på webinaret følge op på kommunernes affaldsdataindsats, hvor man i år bl.a. har arbejdet med kortlægning af nuværende brug af data og systemer i den kommunale opgaveløsning samt udarbejdelse af en datamodel på affaldsområdet.

Du vil på webinaret desuden kunne få en introduktion til indeklimamodellen fra Det Fælleskommunale Nøgletalssamarbejde på ejendomsrådet, blive præsenteret for et nyt arkitekturscreeningsværktøj og meget mere.

For det fulde overblik over alle projekter i Kommunernes Digitaliseringsprogram, se da det samlede projektkatalog, som kan findes her.

 

Tidsplan for webinaret

10.00: Velkomst og introduktion

10.10: Delprogram 2: Digital transformation og styrket udbredelse af modne teknologier

10.20: Delprogram 4: Klima og ressourcer

10.35: Delprogram 5: Bedre velfærd og styring med data

10.50: Pause

11.00: Delprogram 6: Digitale fundamenter

11.15: Delprogram 1: Borger, teknologi og lokaldemokrati

11.30: Delprogram 3: Sammenhængende velfærdsforløb og indsatser

11.45: Afrunding

 

Vi bestræber os efter at holde programmet, men tiderne kan forskubbe sig en smule.

 

Tilmeld dig webinaret ved at trykke på 'tilmeld' i boksen herunder. 

Arrangement

Status på kommunernes Digitaliseringsprogram oktober 2022

×

Log ind