31. maj 2022

Internet of Things: Bliv klog på det gode indkøb og samarbejde

Hvordan skaber kommunerne gode, bæredygtige og værdifulde IoT-løsninger, der særligt kan bidrage til at løse nogen af de klimaudfordringer, som vi står over for i vores samfund? - Svaret skal blandt andet findes i det gode indkøb og samarbejde med markedet. Sammen med We Build Denmark og FORCE inviterer KL derfor til en minikonference d. 15. juni, hvor leverandører og kommuner mødes og sætter fokus på det gode samarbejde.

Danske kommuner har gennem flere år afprøvet teknologien Internet of Things, og mange steder er løsninger kommet i drift.

Kigger kan man rundt om i kommunernes bygninger findes flere gode løsninger, hvor sensorer er med til at optimere energi- og vandforbrug eller eksempelvis forstå behovet for rengøring. Potentialet er tydeligt og teknologien begynder nu for alvor at vise sin værdi.

En dag med fokus på det gode indkøb og samarbejde

Med ønsket om at styrke samarbejdet mellem markedet og kommunerne inden for Internet of Things inviterer KL sammen med We Build Denmark og FORCE technology derfor til en dag i KL-huset, hvor der stilles skarpt på samarbejdet mellem kommuner og markedet.

Dagen vil forløbe som en minikonference med fokus på dialogen mellem markedet og kommunerne.

Det centrale punkt består af en række leverandørpræsentationer, som vurderes af et kommunalt ekspertpanel. Derudover vil dagen bestå af workshop og indlæg om roller, samarbejde og indkøb af IoT til kommunale bygninger.

Målet er at skabe et bedre samarbejde og derigennem understøtte bæredygtige investeringer i fremtidens smarte teknologier.

Deltagelse er gratis.

Arrangement

Internet of Things/bygninger – Det gode indkøb og samarbejde

 

 

×

Log ind