27. april 2022
Er din kommune bedst? Indstil jeres bud på Årets IoT-løsning 2022
Årets IoT-løsning 2022
IoT har et stort potentiale til at modernisere vores samfund, og der findes mange spændende løsninger rundt om i kommunerne. Men hvilken løsning fortjener æren som Årets IoT-løsning 2022?
Det kan du være med til at bestemme, når vi nu sætter skub i at identificere tidens bedste og mest innovative IoT-løsninger.
Alle virksomheder, brugere og leverandører af IoT-løsninger, offentlige som private, opfordres til at indstille deres bud på Årets IoT-løsning til konkurrencen. Fristen for at indstille projekter til prisen er 31. maj 2022.
Indstil jeres løsning Skal jeres løsning vinde prisen som Årets IoT-løsning 2022?
Læs mere om kåringen og tilmeld din kommunes løsning på Nordic IoT Centres hjemmeside
Finalefeltet med de tre bedste kandidater vil blive offentliggjort den 17. august.
Vinderen af Årets IoT-løsning i Danmark vil blive kåret den 29 september på Digitaliseringsmessen 2022, som afholdes i Odense Congress Center.
Om Årets IoT-løsning
Årets IoT-løsning blev lanceret i 2021 af FORCE Technology og Alexandra Instituttet sammen med DigitalLead, KL, DI Digital, Ingeniøren og EOT - Electronics of Tomorrow . Sidste års vinder var Aguardio fra Vejle, der har udviklet en lille IoT-enhed, der reducerer vand- og energiforbrug i bygninger. Læs evt. mere om sidste års kåring på > Årets IoT-løsning 2021 - Nordic Iot Centre
Vinderen af Årets IoT-løsning afsløres den 29. september 2022 ved en kåringsceremoni, der afholdes på Digitaliseringsmessen i Odense Congress Center.
Forud har dommerkomiteen foretaget en grundig indstillings- og bedømmelsesproces baseret på tre overordnede kriterier:
- Bedre velfærd/livskvalitet
- Øget produktivitet/omsætning
- Bæredygtighed
På baggrund af alle indkomne skriftlige indstillinger, scorer dommerkomiteen disse og vælger tre finalekandidater. Dommerkomiteen besøger de tre finalister til en præsentation af deres løsninger og udpeger herefter den endelige vinder d. 29. september. Den samlede proces omkring årets IoT-løsning drives af Nordic IoT Centre.
Konferencer og messer Digitaliseringsmessen 2022
- vær med på messen og få viden om de nyeste og bedste løsninger på lige netop dit område