20. september 2021

Konference: Digitalisering handler om mennesker

Gennem debat, erfaringsudveksling og deltagerinddragelse sætter konferencen fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere om digitalisering, hvordan HR-funktionen kan være på forkant i den digitale kommune/region.

Baggrund for konferencen
HR og digitalisering hænger uløseligt sammen, og et frisk bud lyder, at digitalisering er 90% mennesker og 10% IT. Med de digitale løsninger følger nye arbejdsgange og måder at organisere os på. Det kræver nye kompetencer og fagligheder og nye måder at kommunikere og samarbejde på med borgere, virksomheder og andre offentlige organisationer. Det handler kort sagt (mest) om mennesker. 

Hvad kan du se frem til?   
Kontorchef i KL Pia Færch vil sætte scenen med KL’s strategi ”På forkant med fremtidens velfærd” og taler blandt andet om, hvordan kommunerne bliver klar til at anvende nye teknologier, hvilke etiske dilemmaer vi står overfor, hvilke forudsætninger der skal være på plads, og hvilken rolle HR-funktionen får.

Vi får et direktionsperspektiv fra kommunaldirektør Rie Perry fra Næstved Kommune med udgangspunkt i de organisatoriske forandringer, der sker i en kommune, og hvad det kræver af HR-funktionen.

Aarhus Kommune har taget livtag med disciplinen digitale kompetencer. Hør om erfaringer og få en ”how to”-guide fra Aarhus Kommune.

Væksthus for ledelse har med projektet ”Ledelse af digital innovation” fundet frem til fem kendetegn ved succesfuld ledelse af digital innovation. Hør, hvad ledere på fem meget forskellige arbejdspladser har gjort for at lykkes med digital innovation i hverdagen sammen med medarbejderne.

Digitalisering skal give mening, og der er ingen digitalisering uden forståelse af arbejdsgange. Region Nordjylland har haft succes med at fjerne en masse administrativt bøvl med en automatiseret og strømlinet arbejdsgang med en softwarerobot, AKUT-robotten, som omdrejningspunkt.

Vi siger farvel med at se på: Hvad er HR funktionens og ledelsens rolle i transformationen, og hvordan HR og ledelsen arbejder med fremtidens arbejdsplads og digitalisering?


Tid og sted
29. november 2021

Hotel Scandic kokholmvej 2, 6000 Kolding

Pris
2175,- eksklusiv moms.
Tilmeldingen er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret

Spørgsmål

Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan rettes til chefsekretær Anja Lønbo på alb@kl.dk eller tlf. 33 70 34 97.
Øvrige spørgsmål kan rettes til vicekontor[1]chef Jan Struwe Poulsen på jtp@kl.dk

 

Arrangement

Digitalisering handler om mennesker

Vi sætter fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at kommunikere om digitalisering, og hvordan HR-funktionen kan være på forkant i den digitale kommune/region.