10. november 2021

Kommunernes It-Arkitekturråd fylder 10 år: et årti i kommunernes tjeneste

Den fælleskommunale rammearkitektur er en helt afgørende forudsætning for, at kommunerne kan høste gevinsterne ved digitalisering. For 10 år siden nedsatte kommunerne It-Arkitekturrådet – et rådgivende og strategisk organ, der på mange måder er rygraden i den fælleskommunale indsats om rammearkitekturen. Her, 10 år efter at rådet mødtes for første gang, ser vi tilbage på rådets start og sætter rådets betydning for digitalisering i kommunerne i perspektiv.

Monopolbruddet kaldte på vigtige beslutninger

Siden monopolbruddets spæde start har kommunerne, KL og KOMBIT samarbejdet om nye løsninger, der erstatter de tidligere KMD-løsninger. En ny epoke for it-understøttelsen af den kommunale sektor blev indledt. I flerleverandørmarkedet var forudsætningen for både bedre og billigere løsninger, at kommunerne satte sig sammen og udstak fælles retningslinjer og standarder for, hvordan it-leverandører burde udvikle løsninger til kommunerne.

Derfor nedsatte man It-Arkitekturrådet, der fik til opgave at agere som en samlende enhed for den retningsgivende rammearkitektur, og tage hovedansvaret for at udarbejde og udbrede fremtidens fælleskommunale ’it-byplan’.

Rådets strategiske og rådgivende rolle har siden da været af signifikant betydning for arbejdet med ikke blot de store monopolløsninger som KY, SAPA og KSD, men også på mange andre projekter som fx Borgerblikket og AULA, samt et væld af projekter på bl.a. sundhedsområdet såsom Et Samlet Patientoverblik.

På denne måde agerer rådet som et tværfagligt organ, der på den ene side sikrer viden om de fællesoffentlige projekter bagud til kommunerne, og på den anden side bringer de kommunale perspektiver ind i projekternes beslutningsproces.

Ambassadør for kommunernes arbejde med rammearkitekturen

KL og KOMBIT nedsatte et fælles arkitekturrådssekretariat med base i KL, som første gang samlede It-Arkitekturrådet den 11. november 2011 med repræsentanter fra kommunerne, KL og KOMBIT. Allan Bager, chefkonsulent i SKI, var af KL udpeget som formand for It-Arkitekturrådet. Han husker en tid præget af optimisme, men også en brændende platform der krævede, at de trak i arbejdstøjet fra dag ét:

Den fælleskommunale rammearkitektur skulle bane vejen for monopolbruddet, og samtidig udstikke fælles retningslinjer for at give kommunerne løsninger til at løfte en både effektiv og kvalitativ it-understøttelse. Til det havde man brug for et organ, som med et strategisk perspektiv og kommunalt opdrag kunne forholde sig til, hvordan dette i praksis skulle lykkes. Nogen var nødsaget til at beslutte, om man skulle dreje til højre eller til venstre, og her tog kommunerne ejerskab i processen. Det var en svær, men vigtig opgave.

Nogen var nødsaget til at beslutte, om man skulle dreje til højre eller til venstre, og her tog kommunerne ejerskab i processen. Det var en svær, men vigtig opgave.
Allan Bager, chefkonsulent i SKI og daværende formand for Kommunernes It-Arkitekturråd

Dengang sad Allan Bager samtidig som digitaliseringschef i Odense Kommune, og var blot ét ud af flere medlemmer, som havde deres dagligdag ude i kommunerne, og dermed bidrog med et konkret blik for kommunens forretning og opgaveløsning ind i rådets kompetence.

Alle landets kommuner sidder med opgaver, der på mange måder ligner hinanden. Derfor var intentionen med rådet også at bidrage til, at løsninger kunne tale på tværs af forvaltninger, kommuner og sågar andre aktører ved at definere fælles snitflader og stille krav til it-arkitekturen.

Siden rådets etablering er der hvert år afholdt fire møder, og hele 142 sager er behandlet blot de sidste fem år. Dette er om noget et udtryk for den kompetence og ekspertise, som rådet består af. Lokal og konkret viden om bl.a. infrastruktur og kravspecifikation bliver båret op i rådet og bidrager til at kvalificere de strategiske overvejelser og anbefalinger, rådet foretager. I kraft af denne lokale fagviden bliver rådet også et forum for, at forskellige projekter kan trykprøve deres relevans, udformning og værdi ude i kommunerne.

I tidens løb er mange vigtige dagsordener blevet drøftet og behandlet på møderne – bl.a. kunstig intelligens, digital sikkerhed, datastyring og -optimering, arkitekturbeslutninger på velfærdsområderne og meget mere.

De spor, som blev lagt dengang, er stadig spor, som man kan se i det fælleskommunale arkitekturarbejde, og løbende er flere vigtige byggesten blevet lagt.
Allan Bager, chefkonsulent i SKI og daværende formand for Kommunernes It-Arkitekturråd

Ifølge Allan Bager er det også én af rådets store styrker, at fokus for rådets arbejde var bredt fra starten, og ikke kun koncentrerede sig om de store monopolløsninger. "Hvis rådet skulle give mening, så skulle vi udnytte den viden og position, som rådet havde. De spor, som blev lagt dengang, er stadig spor, som man kan se i det fælleskommunale arkitekturarbejde, og løbende er flere vigtige byggesten blevet lagt. Det er med til at danne grundlag på den gode og effektive it-understøttelse ude i kommunerne.

Ifølge KL’s kontorchef og arkitekturrådets faste mødeleder, Ghita Thiesen, har rådets åbne og nysgerrige tilgang til såvel kommunale behov og omverdenen samt ad hoc deltagelse af eksperter med højt it-arkitekturfagligt niveau, været en afgørende faktor for rådets vedholdende arbejde med at rammesætte den kommunale it-arkitektur.

”Sammensætningen af rådets kommunale ledelsesrepræsentanter fra forskellige faglige områder kombineret med it-arkitekters faglighed, når rådet behandler sagerne på vegne af alle 98 kommuner, er unikt i et globalt perspektiv.
Ghita Thiesen, kontorchef i KL

 ”Sammensætningen af rådets kommunale ledelsesrepræsentanter fra forskellige faglige områder kombineret med it-arkitekters faglighed, når rådet behandler sagerne på vegne af alle 98 kommuner, er unikt i et globalt perspektiv. Et andet aspekt, der er værd at fremhæve ved rådets virke, er den transparens og opbygning af relationer til strategiske samarbejdspartnere i stat, regioner og f.eks. SKI, der har kendetegnet arbejdsformen, helt siden vi holdt vores første møde." Med transparens henviser Ghita Thiesen til at samtlige af rådets dagsordner, mødematerialer, referater, behandlede arkitekturrapporter samt rammearkitekturens produkter er frit tilgængelige KL’s hjemmeside og INFO for Rammearkitekturen.  

Rammearkitektur i et strategisk perspektiv

Digitalisering er nu i endnu højere grad end tidligere en helt central del af den kommunale kerneopgave og bruges aktivt til at transformere den kommunale opgavevaretagelse. Dette skyldes bl.a. at man nu i en årrække har arbejdet strategisk med digitalisering både fælleskommunalt og tværoffentligt.

Det strategiske ophæng for det fælleskommunale arkitektursamarbejde er en række fælleskommunale digitale strategier og handlingsplaner, der er vedtaget løbende i perioden siden 2011. I den første strategiperiode 2011-2015 lagde man fundamentet for den fælleskommunale rammearkitektur. I Digitaliseringsstrategien 2016-2020 byggede man videre på målsætningen, og havde særligt fokus på at sikre sammenhæng og genbrug i de kommunale it-løsninger.

Senest med Kommunernes Digitaliseringsprogram 2021-25 der, for nuværende og i den kommende periode, tegner den strategiske ramme for kommunernes fælles arbejde med arkitektur. Her vil fokus primært være at udvikle anvendelsesorienterede, praksisnære værktøjer og redskaber til kommunernes arbejde med arkitekturstyring – særligt med blik for anskaffelsessituationen.  

Efter et årti i kommunernes tjeneste fortsætter It-Arkitekturrådet sit arbejde, og næste møde i rådet afholdes den 2. december 2021. Blandt emnerne på mødet er aktuelle, arkitekturrelevante initiativer på sundhedsområdet, dialog med KL's direktion om arkitekturmæssige aspekter i anbefalingerne fra regeringens Digitaliseringspartnerskab, forretningsmæssig værdiskabelse med den fælleskommunale rammearkitektur, og forslag til standarder for brugen af MeMo i Digital Post. It-Arkitekturrådet ser frem til de næste ti år, og er spændte på at påvirke og være vidne til kommunernes digitale udvikling.