20. januar 2021

Nye fællesoffentlige materialer på sikkerdigital.dk

En lang række både nye og velkendte materialer om informationssikkerhed blandt danske borgere og kommuner er nu tilgængelige på sikkerdigital.dk til fri afbenyttelse i kommunerne.

Sikkerdigital.dk er et samarbejde mellem KL, Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner, hvor borgere, virksomheder og offentlige myndigheder kan finde information og materialer om informationssikkerhed og en sikker digital adfærd. Derfor er det også en oplagt mulighed for, at kommunerne kan orientere sig i den nyeste information om arbejdet med leverandørstyring, risikovejledninger og meget mere.

Danskernes informationssikkerhed 2020

Ny analyse om danskernes informationssikkerhed undersøger tendenser i borgere og offentligt ansattes informationssikkerhed.
Analysen viser blandt andet, at få borgere falder i phishing-fælden, at kodeord stadig er en akilleshæl for danskernes informationssikkerhed, og at hjemmearbejde udfordrer arbejdspladsernes sikkerhed. Du kan læse den fulde analyse her. 

Ny sektion om adfærdsændrende indsatser

På denne nye sektion er der samlet adfærds- og awareness-produkter, blandt andet en række quizzer og film. Her kan du som kommune finde inspiration og materialer til at gennemføre forskellige typer awareness-kampagner om for eksempel phishing og kodeord. På siden findes to casefilm fra hhv. Region Midt og Kerteminde Kommune, hvor der er arbejdet med inddragelse af medarbejdere i sikkerhedsarbejdet. Se de samlede adfærds- og awarenessprodukter her.

Film om leverandørstyring

På sikkerdigital.dk er der også lagt et ny video om leverandørstyring op. Her kan du høre om rollefordeling og løbende kommunikation med leverandører som vigtige led i at højne kommunens informationssikkerhed. Se videoen her. Du kan også se en casefilm om, hvordan Faxe Kommune håndterer, når nogen i organisationen ønsker at tage en ny it-løsning i brug. Se casefilmen her.

Ny risikovejledning

Sikkerdigital.dk har også lavet en film om risikostyring, som kan være god til at få et overblik over området. Du kan se filmen her: