26. januar 2021

10 tendenser træder tydeligt frem i en nyligt afsluttet effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur

”Den fælleskommunale rammearkitektur er godt på vej i kommuner og blandt leverandører, men er dog på visse parametre ikke helt på det ønskede niveau”, vurderer Henrik Brix, der er formand for KITA - foreningen for kommunale it-chefer. 10 tendenser træder tydeligt frem. Baggrunden er den effektmåling, som KL her ved afslutningen af programperioden 2016-2020 har gennemført blandt kommunale CIO’s, it-leverandører og konsulenthuse.

Vi er godt på vej

Henrik Brix, der er formand for foreningen af kommunale it-chefer KITA og tidligere formand for og nuværende medlem af It-Arkitekturrådet, er en af de drivende kræfter bag den fælleskommunale rammearkitektur siden dens begyndelse, og Henrik ser positivt på effektmålingens resultater.

"Vi er kommet rigtig, rigtig langt, og rammearkitekturen og støttesystemerne skaber stor værdi allerede. Ingen tvivl om det. Når det er sagt, skal vi blive endnu bedre til at skabe sammenhæng mellem rammearkitekturen og de konkrete resultater for borgere, medarbejdere og kommunen," siger Henrik.

For abstrakt

Henrik Brix kan nemlig ikke sige sig fri for at notere sig de udfordringer, der stadig gælder implementering af rammearkitekturen. Udfordringerne bunder mestendels i, at rammearkitekturen i sit koncept er abstrakt. Det gør det svært at sætte sig ind i, hvad rammearkitekturen med sine principper, strukturer og byggeblokke egentlig er for noget, og hvordan rammearkitekturen så faktisk kan skabe fordele i det kommunale systemlandskab.

"Det har jo nok noget at gøre med, at vi i kommunerne ofte er praktikere og vant til at få ting til at ske på et operationelt plan. Derfor falder vi desværre også tit tilbage til de gamle vaner fra før rammearkitekturen. Vi køber stadig "hyldevarer" hos de sædvanlige leverandører, og så får vi ofte ikke taget dialogen med leverandørerne om rammearkitekturen," siger Henrik.

Mere succes med rammearkitekturen

Når man læser resultaterne af effektmålingen, kan man genkende Henrik Brix' pointer i de fire anbefalinger for det videre arbejde med rammearkitekturen, som målingen har givet afsæt til og som It-Arkitekturrådet har bakket op om:

  1. Bliv ved og vær tålmodig: Kommuner og leverandører anerkender vigtigheden af rammearkitekturen, men erkender også, at rammearkitekturen må gives tid til at blive gjort til virkelighed.
  2. Tættere på praksis: Rammearkitekturen med sine konceptuelle byggeblokke og arkitekturprincipper er i sagens natur abstrakt, og både KOMBIT, KL og SKI skal hjælpe med at gøre rammearkitekturen mere praksisnær.
  3. Skab overblik: Rammearkitekturen skal fortsat hjælpes på vej med opdateret og overskuelig kommunikation.
  4. Kompetencer: Faglige netværk, forløb, kurser og rådgivning skal der til for at modne rammearkitekturtænkningen yderligere hos både kommuner og leverandører.

What's in it for me?

Det kræver ledelsesfokus at gøre det synligt, hvad rammearkitekturen kan give af muligheder - også for den enkelte kommunale digitaliseringsspecialist, mener Henrik Brix.

"Det skal gøres tydeligere, hvad der ligger af fordele i rammearkitekturen: Nemmere og billigere for kommunen. Dertil må de kommunale ledere også gerne give rammearkitekturen mere prestige, så det giver anseelse og "street credit" for den enkelte at arbejde med rammearkitekturen," siger Henrik.

Flere gode cases

Der er ingen tvivl om, at rammearkitekturen sætter temmeligt høje indgangsbarrierer for de, der skal arbejde med den. I takt med, at der kommer flere gode kommunale cases til, hvor rammearkitekturen viser sit værd, bør disse cases deles og gøres kendt. Det skaber interesse og forståelse for rammearkitekturen. Som gode eksempler nævner Henrik de mange gode tiltag, som hans "egen" forening KITA har iværksat, og han fremhæver KL/KOMBITs videncenter, som gør et kæmpestort og værdifuldt arbejde med formidling af rammearkitekturen. Som konkret case kan nævnes Borgerblikket, der er bygget på fundamentet og principperne fra rammearkitekturen. Borgerblikket udstiller borgernes data for borgerne – på tværs af systemer.

Corona har vist den digitale robusthed

Rammearkitekturen vil blive forankret endnu mere i kommunerne i de kommende år, og det sker fra et højt fagligt niveau. Det har Corona-krisen om noget gjort helt klart. Danske kommuner er blandt verdens bedste til digitalisering, og det kommunale Danmark blev i marts 2020 omlagt fra sædvanlig drift til, at medarbejderne arbejdede hjemmefra via robuste og tilgængelige systemer, borgerne selvbetjente sig digitalt, og kommunernes folkeskoleelever gik i skole hjemmefra - et skifte, der kom på plads på få dage.

"Rammearkitekturen har under Corona vist sit værd. Konceptet er helt rigtigt skruet sammen, herom er der ingen tvivl. Men samtidig er jeg ambitiøs på kommunernes vegne og nok også personligt lidt utålmodigt anlagt, så udviklingen og implementeringen af rammearkitekturen måtte for min skyld gerne gå endnu hurtigere," siger Henrik Brix.

Det fremtidige arbejde med rammearkitekturen

Arbejdet med udvikling og anvendelse af kommunernes fælles rammearkitektur er en af de prioriterede indsatser i KLs nye digitaliseringsprogram 2021-25. Det er ifølge direktør Christian Harsløf, KL, med god grund, at it-arkitekturarbejdet er placeret i delprogrammet Digitale Fundamenter som nødvendigt redskab til at realisere KLs strategiske visioner og konkrete løsninger til at få samfundsmæssig gavn af den teknologiske udvikling og digitalisering af kommunerne.

10 hovedtendenser træder tydeligt frem

Resultaterne af effektmålingen kan opsummeres i disse 10 hovedtendenser:

  1. Højt kendskab – men lavest kendskab til de operationelle dele af rammearkitekturen: Højt kendskab til det strategiske lag rammearkitekturen, lidt lavere kendskab til de logiske og fysiske lag i rammearkitekturen
  2. Aktørerne kan finde information, og det er blevet bedre: Men aktørerne mangler overblik og mangler samtidig bedre indsigt for forskellige målgrupper – fra strategisk ledelse til teknisk fagekspert. Respondenterne savner praksisnære vejledninger.
  3. Høj relevans og kvalitet af indhold - men med forbedringsmuligheder: Kommunerne mere positive end leverandørerne. Kombit.dk og Rammearkitetur.dk halter på indhold og kvalitet. Netværk og kontakter i andre kommuner scorer højest.
  4. Anskaffelser: De fleste kommuner har anskaffelsesstrategier, og de fleste nævner, at rammearkitekturen har fremmet kvalitetsforbedringer. Stor fremgang siden basismåling. Ikke blevet mere effektivt at anskaffe it.
    Godt halvdelen nævner, at leverandører anvender og refererer til rammearkitekturen.
  5. Ingen øget konkurrence og ikke flere leverandører på markedet: Det er ikke blevet lettere for mindre og mellemstore leverandører at komme ind på markedet. Udvikling og omstilling dyr og langvarig, såvel for nye som for gamle leverandører
  6. Positiv effekt på integrationer: Mange kommuner mener, at det er nemmere at integrere, og det er blevet bedre siden basismålingen. CIO’s oplever, at rammearkitekturen har en meget større effekt for deres arbejde med integrationer i dag end ved basismålingen. Leverandørerne er lidt mere skeptiske.
  7. Anvendelse – mere på principper end i praksis: Jo mere operationelt, desto mindre anvendelse. Virksomhederne ligger kun moderat på anvendelse. Udfordringer: abstraktionsniveau, kompetencer og tid.
  8. Datadeling: Kommunerne vurderer, at rammearkitekturen understøtter datadeling, virksomhederne i mindre grad. En svagt faldende tendens fra basismålingen.
  9. Bidrag til rammearkitekturen: Flere har bidraget – godt hver femte kommune. Færre oplevelser af, at andre bruger bidragene.
  10. Stigende oplevelse af genbrug: Flere kommuner oplever genbrug af komponenter og bedre datadeling

Se resultaterne af spørgeundersøgelsen her:

  • PDF

    Besvarelser fra kommunale CIO’s - Effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur 2020

  • PDF

    Besvarelser fra leverandører og konsulenthuse - Effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur 2020

  • PDF

    Opsummering af effektmålingens resultat - Effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur 2020

Vil du vide mere?

Læs mere om rammearkitekturen på rammearkitektur.kl.dk