08. december 2021

Dan jeres eget procesteam og skab gode arbejdsgange

Bedre processer og arbejdsgange hæver jeres kommunale forvaltning fra god til fremragende. Ny lovgivning og mere digitalisering stiller store krav til arbejdsgangene. Hvorfor ikke samle og uddanne jeres eget interne hold af proceskonsulenter? Med KL’s skræddersyede kursus til kommunens eget procesteam løfter I jeres fælles faglighed og tager afsæt i jeres egen lokale viden og årelange erfaring i kommunen. Sammen skaber I succesen.

Det kan du forvente

Efter gennemført kursus har jeres procesteam en fælles forståelse for en række værktøjer og ved, hvordan de bruges. Teamet vil have forståelse for, hvordan en workshop faciliteres, sådan at flere medarbejdere involveres og inddrages. Procesteamets medlemmer kan som proceskonsulenter gennemføre en analyse og et redesign af en proces. Til dette formål lærer man på kurset at gennemføre en “brown paper”-workshop, hvor resultatet er en eller flere redesignede og optimerede arbejdsgange. Teamet lærer at dokumentere arbejdsgange grafisk, så de kan fastholdes og formidles til andre medarbejdere i kommunen, og man lærer at identificere og undgå gængse faldgruber og forhindringer for at nå et godt resultat.

 

Målgruppe

Kurset er relevant for kommuner, der vil sammensætte og uddanne deres eget procesteam af interne konsulenter og administrative medarbejdere til at skabe og implementere gode arbejdsgange i den kommunale forvaltning

Underviser

Underviser på kurset er Gitte Svendsen, der er ekstern konsulent i KL’s Center for Digitalisering og Teknologi. Gitte har i mange år været en drivkraft bag flere arbejdsgangsbanker, hun har udviklet kurser i arbejdsgangsanalyser og gennemført omfattende automatiserings- og effektiviseringsprojekter.

Tilmelding og kontakt

Hør mere om kurset ved at ringe eller skrive til vicekontorchef Jan Struwe Poulsen, KLs Center for Digitalisering og Teknologi, på mobiltelefon 21404082 eller jtp@kl.dk.

Tid og sted

Kurset foregår over to dage hos jer, på dage I aftaler med KL

Pris og vilkår

I udpeger og samler selv jeres procesteam af interne konsulenter og administrative medarbejdere og sørger for lokaler og forplejning i jeres kommune begge dage, så kommer KL’s underviser til jer.

Samlet pris for hele pakken: 39.500 kr. Ekskl. moms og transportudgifter

×

Log ind