26. oktober 2020

"Digitale kommuner 2020" afholdes virtuelt d. 2. december

Den 2. december afholdes det virtuelle arrangement ”Digitale kommuner 2020”, som er en sammenlægning af Digitaliseringsmessen og Kommunernes Digitaliseringstræf.

Digitale Kommuner 2020

”Digitale kommuner 2020” sætter fokus på Danmarks førerposition i offentlig digitalisering. Hvad kræver det at fastholde den? Hvordan kan kommunerne med ny teknologi være med til at løse de aktuelle klimaudfordringer, og hvordan sikrer vi, at alle er med, når samfundet løbende bliver mere og mere digitalt?

Med interessante og toneangivende keynotes samt dybdegående sessioner, er der lagt op til en spændende dag, hvor vi både skal beskæftige os med den overordnede retning og blive konkrete på anvendelsen af ny teknologi.

I kan se frem til et både aktuelt og varieret program, som vil blive udsendt, så snart de sidste detaljer ligger helt fast.

Vi håber, at du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen.

Da du oprindeligt var tilmeldt Digitaliseringsmessen eller Digitaliseringstræffet, har vi flyttet din tilmelding til det nye arrangement, som vi også tidligere har orienteret om. Prisen for deltagelse er stadig 900 kr.

Læs mere om arrangementet, og hold dig løbende orienteret om program m.m. via dette link: https://tilmeld.kl.dk/digitalekommuner