23. marts 2020

Kolding lytter mere til de unge – fordi det virker

Talentudvikling er ét tilbud til unge i Kolding Kommune, hvor man nu begynder at se gevinsterne ved at designe løsninger ud fra borgerens perspektiv. Læs med her.

Hvorfor talentudvikling? 

I Kolding Kommune har man oplevet, at unge har et stigende behov for socialpædagogisk støtte, og at op til 5% af en ungdomsårgang er på uddannelseshjælp. I et forsøg på at løse disse udfordringer har man udviklet talentudviklingskonceptet.

Konceptet sigter mod at hjælpe de unge tidligt, så dårlige udviklinger ikke bliver til negative spiraler i de unges liv. Talentudviklingen handler om sætte fokus på de unges kompetencer og ambitioner allerede i udskolingen, fremfor primært at fokusere på de unges ”svagheder” og mangler. Det giver de unge en anden selvforståelse og mere håb for deres fremtid. Det sker konkret i uformelle samtaler mellem såkaldte ’talentudviklere’ og de unge.

Gennem en række interviews med de unge og deres forældre stod det hurtigt klart, at der var en gennemgående følelse af at blive mødt af et rigidt system, der ikke forstod dem og deres behov. Med talentudviklingen oplever de nu en større fleksibilitet og et andet fokus i dialogen med kommunen. De nyder, at talentudvikleren er mere tilgængelig og møder dem med et fokus på deres behov og ikke systemets behov.

Med udgangspunkt i borgerens centrum 

I Kolding arbejdes der med en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i ”borgerens centrum”. Det betyder, at kommunen vil lytte mere til borgerne, inden der vælges de rette tværfaglige løsninger. Der er helt afgørende, at indsatserne giver mening for borgerne. Borgerens Centrum er således et konkret element i visionen ’Kolding – Sammen designer vi livet’, der netop sætter fokus på design og brugerorientering som en vej til at skabe gode løsninger for borgerne.

Der opstår hurtigt en tendens til, at vi laver løsninger, der favoriserer systemet frem for borgeren. Med dette initiativ ønsker vi at vende det på hovedet og give borgeren medbestemmelse, indflydelse og ejerskab til de løsninger, der er med til at forme deres liv
Søren Bork Hansen, ungechef i Kolding Kommune

Der opstår hurtigt en tendens til, at vi laver løsninger, der favoriserer systemet frem for borgeren. Med dette initiativ ønsker vi at vende det på hovedet og give borgeren medbestemmelse, indflydelse og ejerskab til de løsninger, der er med til at forme deres liv”. Sådan sagde ungechef, Søren Bork Hansen, på KL’s konference for servicedesign den 2. marts. For Søren selv blev det en omvæltning, da han og hans kollegaer havde udviklet et nyt samarbejdskoncept for fagpersonerne omkring de unge. Men der blev stillet et spørgsmål; Har I spurgt de unge, hvad de gerne vil have?

Gevinster ved talentudvikling 

Netop det spørgsmål kickstartede en proces, hvor der i stedet blev brugt metoder fra servicedesign. Efter en research- og analysefase, hvor de unges behov og oplevelser blev kortlagt, blev talentudviklingskonceptet udviklet i dialog med de unge.

Der er nu 162 talentudviklingsforløb i gang og/eller afsluttet, og mange flere er stadig på vej.

Det er endnu for tidligt at konkludere på de unges gennemførsel af uddannelser mv. Men i Kolding kan man se, at de unge fortsætter med uddannelse eller arbejde. Sideløbende ser det ud til, at man i mange tilfælde formår at genetablere den unges tillid til skolen og systemet.

Nogle af de mest positive resultater ses i de unges trivsel. Når talentudviklerne taler med de unge, så vurderer de unge dels deres egen generelle trivsel i livet, og dels deres tilfredshed med relationen til talentudvikleren. Målingerne viser, at de unges generelle trivsel i livet løftes markant i løbet af få måneder. Derudover er de unge meget tilfredse med deres relation til talentudvikleren og de ting, de taler om. Her giver de unge i gennemsnit talentudviklerne en score på 90 %. Det viser, at de unge føler sig set og hørt på en helt anden måde.

Væk fra systemtænkning 

At skabe løsninger ud fra borgerens perspektiv og tænke kommunal velfærd på nye og anderledes måder kræver også en omstilling blandt medarbejderne. Netop dette er evalueringen af talentudviklerne et godt eksempel på – at medarbejderen bliver evalueret af borgeren.

Selvom det kan kræve noget overvindelse at vende sig til, at man nu som medarbejder bliver vurderet af borgeren, så er det en god måde at fastholde fokus på borgernes behov og ikke systemets behov. Det kan være en del af nøglen til, at man som kommune kan abstrahere fra systemtænkningen og løbende justere og forbedre sin service for at imødekomme borgernes behov og samtidig skabe resultater, der virker.