30. marts 2020

Intelligent automatisering med RPA

Nye teknologier som Robotic Process Automation og Machine Learning strømmer ind over kommunerne. I KL tror vi på, at disse teknologier kan være med til at hjælpe med nogle af de udfordringer, vi står over for i fremtiden. Men det kræver, at vi forstår og mestrer de nye digitale teknologier i praksis. For at ruste kommunerne til den digitale fremtid tilbyder vi derfor et nyt kursus i intelligent digital automatisering, hvor fokus primært er på, hvordan man arbejder med data og de nye teknologier i praksis.

Kurset er opbygget i to moduler á to dage hver.

Modul 1 om proces- og dataunderstøttet forretning med AI. Modulet har fokus på at ruste dig til at indgå som en kompetent drivkraft i digitale transformationsprojekter, hvor data og ny intelli­gent teknologi indgår. Det kan være digitale foran­dringsprojekter, hvor teknologier som Machine Learning og AI er omdrejningspunktet.

Modul 2 om automatisering med RPA i praksis. Modulet har fokus på, at du lærer at kode dine egne RPA-robot­ter. De to dage fungerer som en basisuddannelse i RPA-udvikling, hvor du får undervisning og prak­tisk hands-on erfaring med de grundlæggende be­greber og teknikker i RPA-baseret automatisering. På kurset anvendes redskabet WinAutomation fra Softomotive, som pt. er den mest udbredte autom­atiseringsplatform i danske kommuner.

De to moduler kan tages uafhængigt af hinanden.

Tid og sted

København:

Modul 1: KL-Huset i København: 9. – 10. september 2020

Modul 2: KL-Huset i København: 16. – 17. september 2020

 

Kolding:

Modul 1: Hotel Comwell i Kolding: 14. – 15. september 2020

Modul 2: Hotel Comwell i Kolding: 28. – 29. september 2020

 

Læs hele invitationen med program her

Arrangement

Kurser Kursus om Intelligent automatisering med RPA

For at ruste kommunerne til den digitale fremtid tilbyder vi derfor et nyt kursus i intelligent digital automatisering med fokus på hvordan man arbejder med data og nye teknologier i praksis

Tilmelding og pris

Pris pr. modul (for 2 dage): 5.975 + moms.

Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du er forhindret.