28. juli 2020

Skal du med til Kommunernes Digitaliseringstræf 2020?

Kommunernes Digitaliseringstræf 2020 afholdes d. 22. september 2020, og som noget helt nyt finder træffet sted hos Odense Congres Center, dagen før Digitaliseringsmessen. Fokus for dagen er stadig: Hvordan kan digitaliseringen understøtte de kommunale kerneopgaver, velfærden, væksten og klimaet?

Plads til inspiration og debat

Med sammenkobling af Digitaliseringstræffet og Digitaliseringsmessen 2020 sørger KL for at tilrettelægge arrangementerne på en måde, så de indholdsmæssigt komplimenterer hinanden rigtig godt. Det er det velafvejede miks af oplæg, sessioner, debatter og markedsplads, der giver træffet sit særlige præg og det vil det fortsat være.

Glæd dig til at blive budt velkommen af Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og dernæst til oplæg af tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard om, hvordan vi på en positiv måde kan koble netop kommunal velfærd sammen med global klimabevidsthed. Resten af dagen byder på flere oplæg og valget mellem forskellige sessioner om digitale teknologier og udfordringer i relation til de kommunale fagområder.

Digitaliseringstræffet rundes af med et blik på, hvad der skal ske fremadrettet, nu, hvor de offentlige digitaliseringsstrategier går ind i deres sidste år.

Skal du med?

Tilmelding til Kommunernes Digitaliseringstræf 2020 er åben og som noget særligt får du rabat, hvis du deltager i på både træf og messe. Prisen for at deltage på Kommunernes Digitaliseringstræf 2020 er 2.475,- og prisen for at deltage på Digitaliseringsmessen er 900,-. Hvis du deltager i begge arrangementer, er den samlede pris 2.975

Du finder yderligere information og program her:

Arrangement

Digitaliseringstræf 2020

Danmark er førende inden for offentlig digitalisering, men hvad kræver det at fastholde denne førerposition? Hvordan kan teknologi være med til at løse de aktuelle udfordringer?

Covid-19

Afviklingen af KL’s arrangementer sker i fuld overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes regler og retningslinjer. Digitaliseringstræffet overholder alle gældende krav til konferenceafvikling, herunder fx:

  • At antallet af konferencedeltagere ikke overstiger myndighedernes bestemmelser
  • At konferencedeltagerne er placeret siddende og med behørig afstand mellem sig
  • Der er nem adgang til flydende sæbe eller håndsprit for alle konferencedeltagere
  • Konferencestedet er indrettet med henblik på at undgå omfattende kødannelse
  • At områder til bespisning ifm. arrangementet er indrettet, så de opfylder myndighedernes anvisninger.”