25. februar 2020

Kunstig intelligens forudser træningsbehovet for de ældre i Aalborg

Med strukturerede data og kunstig intelligens vil Aalborg Kommune fremover kunne forudse træningsbehovet hos flere ældre plejekrævende borgere. Projektejer Camilla Fibiger Smed, visitationschef i Aalborg Kommune, arbejder bl.a. med de forandringer, der skal til, for at projektet kan lykkes, og kan allerede nu give gode råd videre. Mød hende på Kommuner-nes Digitaliseringstræf 2020 den 23. april i Odense. Tilmelding er åben nu.

Enestående projekt

Alle rollatorer, badebænke og andre hjælpemidler, som Aalborg Kommune udleverer til kommunens ældre borgere, indgår i et væv af historier og fakta om borgernes alder, pleje- og træningsbehov. Med strukturerede data og kunstig intelligens tilføjer kommunen nu en helt ny digital dimension til hjælpemiddelområdet, fortæller projektejer Camilla Fibiger Smed, visitationschef i Aalborg Kommune.

"Hvis dette projekt lykkes for os, så bliver det nok det mest signifikante, jeg nogensinde vil komme til at lave i min karriere: Fordi det kan få så stor betydning for så mange. Det bliver en måde, hvor vi som myndighed lærer at få øje på, hvor vi skal sætte træning i gang og give en hjælpende hånd, så der ikke er nogen, der kan smutte under radaren," siger Camilla .

 

Camilla har svært ved at skjule sin begejstring for, hvad hun og hendes kolleger og samarbejdspartnere nu har sat i gang på hjælpemiddelområdet. Perspektiverne er store. Siden 1980'erne har Aalborg Kommune udleveret cirka 700.000 hjælpemidler, særligt til ældre med plejebehov. I alt har kommunen i dag cirka 2.600 borgere med varigt behov for pleje, som ikke bor på plejehjem. Dertil kommer så cirka 1.800 plejehjemspladser.

"Der ligger mange historier forbundet med hjælpemidler, som vi sådan set ikke rigtig bruger til noget i dag. Vi har en drøm om, at den fortælling, der er omkring hvert hjælpemiddel, kan gøres til data, som vi måske kan overskue og kombinere på nye måder og dermed få til at give endnu mere mening og bedre målrettet træning til gavn for de ældre," siger Camilla.

Kunne man koble viden om udleverede hjælpemidler i sammenhæng med viden om den træning, som sammen ældre borger udførte og derigennem se, om visse målrettet træning havde større effekt i kombination med bestemte hjælpemidler? Det er spørgsmålet, som projektet er i gang med at besvare, og det er vigtigt.

"Nogle gange kommer vi nok for sent ind med træning, fordi vi først får ordentligt øje på de ældres behov, efter at de er blevet rigtig dårlige. Dette projekt skulle gerne hjælpe os til at blive bedre til opdage de ældres behov i rette tid," siger Camilla.

Problemet skærpes af, at der i fremtiden vil komme flere ældre, men færre til at løfte opgaven.

"Vi er nødt til at gøre noget, så vi kan lægge noget af arbejdet over på andre metoder, så det bliver muligt for os at håndtere det kommende arbejdspres," siger Camilla.

Hun understreger, at projektet her er et tillæg til det, kommunen gør i dag, ikke en erstatning.

Fra forprojekt til signaturprojekt

I et forprojekt i lille skala stillede Camilla og projektteamet skarpt på sammenhængene mellem hjælpemidler og træningseffekt.

"Det var et håndholdt projekt, hvor vi gennemgik data manuelt til at begynde med," siger Camilla.

Derfra kom ideen til at køre videre i større skala for at se, om man kunne se klare mønstre i dataene i alle de hjælpemidler, som kommunen har udleveret, og desuden måske se andre klare mønstre i sammenhængen mellem hjælpemidler og træningeffekt. Det viste sig, at det kunne man. For efter at den kunstige intelligens var blevet fodret med en masse data, viste der sig tydelige mønstre i dataene, og de mønstre blev samlet og beskrevet i 30 typiske profiler, eller "hjælpemiddels-DNA'er", som projektet kalder dem. Disse DNA’er udtrykker tydelige karakteristiske egenskaber ved de borgere, hvis hjælpemidler og træning det handler om. Dermed er vejen banet for at bruge kunstig intelligens, også benævnt med forkortelsen "AI" efter det engelske "Artificial Intelligence".

"Hver gang vi fremover bestiller et hjælpemiddel, sender vi en forespørgsel til AI, som jo har kigget på alle de hjælpemidler, som vi har bevilget og har identificeret med hjælpemiddels-DNA'er. Så ser vi, om borgeren, som vi bevilger et hjælpemiddel til, passer ind i et af de 30 mønstre eller "DNA'er", og på den baggrund undersøger den kunstige intelligens så, hvilken træning der vil give den ældre borger bedst effekt i forhold til vedkommendes hjælpemiddel-DNA," siger Camilla.

Fra "still-billede" til "live machining"

Lige nu arbejder AI-robotten med et "still-billede", hvor projektet har kigget bagud på historiske data for at se, om der er nogle sammenhænge. Men forude venter "live machining", hvor den kunstige intelligens nu og her kan give beslutningsstøtte til, om træning vil kunne gavne borgeren, samt herudover åbne mulighed for at opdage en forøget faldrisiko.

"Hver gang, vi bevilger noget, så lærer den kunstige intelligens af den bevilling, og vi skal også fodre den med en masse træningsdata," siger Camilla.

En digital tilgang til træning

Så langt, så godt, men uden fem meget vigtige ingredienser havde projektet nok ikke haft samme klare retning frem mod succes, som det er tilfældet nu. I hastig rækkefølge kan nævnes samarbejdet med virksomheden DigiRehab, kommunens dygtige SOSU'er og terapeuter, Fælles Sprog III og Aarhus Universitet.

  1. Igennem flere år har kommunen nemlig samarbejdet med virksomheden DigiRehab. DigiRehab har skabt en digital platform for træning af plejekrævende borgere. Platformen er et elektronisk træningsprogram, hvor der er indlagt screeninger, så programmet hele tiden dynamisk tilpasser sig borgerens funktionsniveau.
  2. DigiRehabs platform understøtter, at kommunens SOSU'er kan udføre enkle og effektive træningspas med borgerne. SOSU'erne er ikke faguddannede terapeuter, men de har til gengæld nær, daglig kontakt med de ældre borgere. Desuden kan de nemt registrere valide data om borgernes træningstilstand ind i DigiRehab. Det skaber datagrundlaget, som er hele fundamentet for, at den kunstige intelligens kan arbejde.
  3. Tidligere gav kommunens terapeuter deres indberetninger i form af kortere tekster om de ældres funktionstilstand. Teksterne var ikke data-forankrede i digital forstand, men strukturerede efter terapeuternes egen faglighed. Nu arbejder terapeuterne, ligesom SOSU'erne, ud fra en databaseret tilgang, der bygger på Fælles Sprog III.
  4. Fælles Sprog III er en standard for dokumentationspraksis i kommunerne vedrørende funktionsevnetilstande og helbredstilstande, og den standard er nu den røde tråd igennem DigiRehab, SOSU'ernes registreringer og terapeuternes arbejde.
  5. Endelig har Aalborg Kommune et fortrinligt samarbejde med Aarhus Universitet. Det er universitetets forskere, der har bygget den kunstige intelligens, som kommunen bruger her.

Mange ingredienser i succesen

Så godt nok er data den gennemgående ingrediens i hele projektet, men med til succesen hører altså også alle de andre ting, som hjælper den kunstige intelligens på vej. SOSU'erne besøger som hidtil de ældre borgere, træner med dem, og høster sammen med borgerne den glæde og gevinst, der opstår, når borgerne med god træning genvinder evnen til at gøre noget, som de før måtte have SOSU'ernes hjælp til at gøre.

SOSU’erne har taget forandringen til sig:

"De giver selv udtryk for, at de synes, at de har fået et mere kvalitetsfyldt arbejde, fordi de kan se, at de faktisk før en forskel på en anden måde, end de har gjort før," siger Camilla.

Angående Fælles Sprog III har kommunen besluttet, at Fælles Sprog III skal være den begrebslige ramme for al træning af borgerne fremover. Det betyder fremadrettet, at den AI, som projektet har fået bygget, i princippet vil kunne pege på alle typer af træning.

"For det, der har været svært for alle kommuner indtil nu, tør jeg godt sige, det er, at vi ikke har haft nok effektmåling på træning. Desuden kan vi fremover koble indberetningerne om funktionsniveau sammen med kommunale ydelser på en langt bedre måde," siger Camilla.

Endvidere betyder Fælles Sprog III som netop et fælles sprog og dataformat, at ikke kun DigiRehab, men alle relevante virksomheder og samarbejdspartnere kan koble sig ind på arbejdet med den databaseret beslutningsunderstøttende AI, som Aalborg Kommune står i spidsen for at udvikle.

"Med ensartede data baseret på Fælles Sprog III kan denne kunstige intelligens pege på alle typer af træning, og vi kan gå i samarbejde med alle typer leverandører," siger Camilla.

Læs mere og tilmeld dig Kommunernes Digitaliseringstræf 2020

Mød Camilla Fibiger Smed på Kommunernes Digitaliseringstræf 2020 den 23. april i Odense, hvor hun fortæller meget mere om kommunens showcase. Tilmelding er åben nu.

Arrangement

Digitaliseringstræf 2020

Danmark er førende inden for offentlig digitalisering, men hvad kræver det at fastholde denne førerposition? Hvordan kan teknologi være med til at løse de aktuelle udfordringer?

Praktiske spørgsmål om tilmelding m.v. kan du rette til chefsekretær Anja Lønbo på alb@kl.dk / tlf.: 33 70 34 97. Angående øvrige spørgsmål kan du kontakte vicekontorchef Jan Struwe Poulsen på jtp@kl.dk / tlf.: 33 70 32 34.

Camillas 4 gode råd om kommunal digitaliseringCamillas 4 gode råd om kommunal digitalisering

Camilla Fibiger Smed fra Aalborg Kommune giver gerne sine gode erfaringer fra projekt "AI signatur" videre til andre kommuner, der vil i gang med noget lignende:

  1. Investér og sats
    "Man kommer ingen vegne, hvis ikke man tør sætte noget på spil og simpelthen investere nogle kroner og tro på, at man nok skal hente dem hjem igen," siger Camilla. Hun peger på, at man i Aalborg Kommune har haft mange projekter, hvor man har investeret, og hvor man næsten altid har fået pengene hjem igen.
  2. Indgå samarbejder
    "Kig rundt. Se, hvad der foregår, og pluk af alt det bedste, der foregår, og indgå så i samarbejder med andre," siger Camilla. Konkret i projektet "AI signatur" samarbejder Aalborg Kommune både med universitet og med en privat virksomhed, som kommunen har samarbejdet med i mange år. "Vi får 2+2 til at give 7, og det er bare rigtig godt," siger Camilla.
  3. Drag universitetsverdenen ind
    Aalborg Kommune samarbejder i dette projekt med Aarhus Universitet. "Det har været en kæmpe gave, for de har bare et maskineri med forskere og videnskabelighed, som vi i kommunerne er for driftstunge til," siger Camilla.
    Hun tilføjer, at universitetet for sin del sætter stor pris på at følge deres forskning med ud i den praksisnære virkelighed. "Det dér med at udvikle noget videnskabeligt til noget, der faktisk er direkte omsætteligt ude i praktikken, det synes de jo også er helt fantastisk," siger Camilla.
  4. Tænk i fællesskabet
    For Camilla er den danske model med videndeling på kryds og tværs mellem kommuner og regioner noget helt unikt: "Vi skal jo ikke sidde hver især og udvikle. Jeg mener simpelthen, at vi skal gøre det i fællesskab. Det er jo det, der også ligger i et signaturprojekt som vores: At vi udvikler på fællesskabets vegne," siger Camilla.