10. december 2020

Digital referencearkitektur nu på plads for Danmarks natur og miljø

KL, Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsen har i fællesskab netop udgivet en referencearkitektur, som er en milepæl frem mod visionen om, at data om natur og miljø i Danmark er objektive, retvisende og ensartet dokumenteret på tværs af fagområder.

Syvmileskridt

Kommunernes arbejde med digitalisering på natur-, teknik-, miljø- og klimaområdet tager med den nye referencearkitektur et syvmileskridt, som hurtigt kan føre frem til nye og bedre løsninger i hverdagen, både på it-siden og "ude i virkeligheden", hvor natur, teknik, miljø og klima kan få et ekstra løft. På baggrund af referencearkitekturen kan man nemlig bedre dele, sammenstille og anvende data på tværs af fagområder.

Praktiske perspektiver

Lennart Christoffersen er konsulent i KL's Center for Klima og Erhverv, og en stor del af Lennarts arbejde ligger i Fællessekretariat for GeoDanmark. GeoDanmark er et samarbejde mellem Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og landets 98 kommuner. Det er i den sammenhæng, at Lennart har deltaget i forberedelsen af den nye referencearkitektur. Lennart ser store, praktiske perspektiver i den nye referencearkitektur.

"Referencearkitekturen vil give mere sammenhæng i data på tværs, ikke kun på tværs af kommunale fagområder, men også på tværs af organisationer, stat og kommuner og mellem virksomheder og borgere," siger Lennart.

Lennart forudser, at der i forlængelse af den bedre sammenhæng i data vil kunne bygges systemer, der bliver billigere i drift, alternativt at kommunerne kan måle mere for de samme penge. Øget sammenhæng giver også mere gennemsigtighed i forvaltningen, påpeger han.

Et sted for alting

GeoDanmark varetager som nævnt opgaven med at vedligeholde en præcis og aktuel kortlægning af by og landskab.

"Meget af mit arbejde har at gøre med stedfæstelse, altså at man finder ud af, hvor ting befinder sig. Over halvdelen af alle data på teknik- og miljøområdet har et eller andet sted, hvor de hører til. Det er vigtigt at kende tingenes rette sted, men det er ikke altid helt let at stedfæste ting," siger Lennart.

Lennart nævner eksempelvis, at et planområde let kan bestå af tusind punkter udlagt i en polygon, hvert punkt med sit eget koordinat. Stedfæstelse i denne kontekst har betydning for opsamling og måling i henhold til den nye referencearkitektur.

"Vi er jo i gang med at sætte målere op mange steder ude i samfundet for at måle alle mulige ting. I referencearkitekturen taler vi om målere, der står på et givent sted og måler noget, som nogen skal bruge til noget. Mit fokus er, at vi får beskrevet "hvor?" på en så generel måde, at det kan bruges på tværs af forskellige systemer. Det er det, som referencearkitekturen kan," siger Lennart.

Danmarks Miljøportal var med fra start

Nils Høgsted trådte for fem og et halvt år siden til som leder af den fællesoffentlige Danmarks Miljøportal, hvis rolle er at samle data på tværs af kommuner, regioner og stat.

"Allerede dengang for fem år siden gik arbejdet med referencearkitekturen i gang, i første omgang med henblik på en arkitektur for overfladevand, som kunne favne data på tværs af hidtil opdelte, faglige siloer. Miljøet hænger jo sammen, men historisk har grundvand ligget i én faglig silo, spildevand i en anden, overfladevand i en tredje silo," siger Nils.

Nils nævner, hvordan eksempelvis en jordforurening kan have betydning for både grundvand og overfladevand. Derfor er sammenhængen mellem målinger i vandløb i forhold til jordforureninger vigtige, ligesom det er vigtigt at kunne vurdere risikoen for, at forskellige stoffer fra en jordforurening kan påvirke grundvand og i værste tilfælde drikkevand. Disse sammenhænge mellem forskellige forureningskilder og arealtyper kan den nye referencearkitektur håndtere.

"Når miljøet hænger sammen, skal data også hænge sammen," siger Nils.

I referencearkitekturen er der arbejdet med fælles, generiske begrebsmodeller og begrebskataloger samt rammer for fælles sprog. Formålet er interoperabilitet.

Nils bemærker det interessante i, at de sammenhænge, som man kan iagttage "derude", eksempelvis med forureninger, virker tilbage i referencearkitekturen som sammenhæng og interoperabilitet, men også den anden vej rundt, fra referencearkitektur ude i virkeligheden:

"Jo mere man arbejder ud fra sammenhænge rent it-mæssigt, desto mere kan vi også se de tilsvarende sammenhænge i virkeligheden "derude"," siger Nils.

Nils nævner endvidere, at når man begynder at indrette løsninger for udstilling af data, fx gennem visning af kort med forskellige datalag, sådan som Danmarks Miljøportal tilbyder mange af, bliver de sammenhænge, som man får adgang til at få vist på datasiden ved at lægge datalag oven på hinanden, også meget tydeligere ude i virkeligheden.

Nye sammenhænge kræver nyt ejerskab

På natur-, teknik-, miljø- og klimaområderne er der en århundredelang og veletableret tradition for at gøre observationer og målinger og at omskabe dette til data. Netop disse stærke fagmiljøer skal vænne sig til nye begreber, til ny sprogbrug og nye måder at bruge data på, for at referencearkitekturen kan få fuld gennemslagskraft.

Tilvænningen bliver hjulpet på vej, når Danmarks Miljøportal allerede inden for de næste måneder lancerer datasystemer ud fra referencearkitekturen. Den nye referencearkitektur vil endvidere optimere arbejdet med data.

"Man siger, at man traditionelt bruger 80 procent af tiden på at rydde op i data, hvis man skal lave avancerede machine learning-analyser. Vores mål i Danmarks Miljøportal er, at man kun skal bruge 60 procent. Det vil være en fordobling af den produktive tid," siger Nils.

Fakta boks

Baggrund 
Referencearkitekturen for observation og måling er udarbejdet af KL, Danmarks Miljøportal og Miljøstyrelsen. Referencearkitekturen bygger på fælles gods fra den fælleskommunale rammearkitektur i form af byggeblokke, og anvender derudover modelleringsmetoder fra Den fællesoffentlige Digitale Arkitektur (FDA), samt internationale standarder inden for området fra EU’s INSPIRE-direktiv.

Formål 
Referencearkitekturen skal bidrage til en ensartet og fælles tilgang til opsamling, registrering og dokumentering af data på tværs af natur-, klima- og miljøområdet. Der kan dermed ske en sammenhængende digitaliseringsindsats på området samt skabes bedre forudsætninger for udveksling af data mellem it-systemer.

Indhold 
Referencearkitekturen angiver et arkitekturmønster, som bidrager til at opsamle data ensartet, samt til at genbruge og sammenstille data på tværs af flere miljøområder, eventuelt også på tværs af landegrænser. Det kan på længere sigt bidrage til, at data kan anvendes på nye og innovative måder og i nye sammenhænge, for eksempel Internet of Things, kunstig intelligens med mere.

Perspektiver 
Referencearkitekturen skal understøtte fremtidige digitaliseringsprojekter og datainitiativer, hvor man vil designe og implementere løsninger, der skal dokumentere målbare data inden for natur-, klima- og miljøområdet.

 Du kan læse yderligere om Referencearkitekturen her.