06. august 2020

Skab resultater med Kommunernes arbejdsgangsuddannelse

Opgaver ændrer sig som følge af nye digitale og teknologiske løsninger, både for de administrativt ansatte og på fagområderne. På Kommunernes arbejdsgangsuddannelse lærer du at skabe resultater med arbejdsgangsanalyser og redesign af arbejdsgangene i din kommune.

Fokus på effektivisering og optimering af arbejdsgange er altid relevant, da det netop er arbejdsgangene, der danner grundlag for det daglige arbejde i kommunen. Lovændringer, organisationsændringer og kommunernes digitalisering bliver ved med at skabe behov for optimering af processer og arbejdsgange.

KL’s Center for Digitalisering og Teknologi udbyder en arbejdsgangsuddannelse der styrker din faglighed, så du kan bidrage endnu bedre i projekter om blandt andet robotics, digitalisering, kvalitetsudvikling eller lignende.

4 dage med praktisk arbejde

I løbet af 4 undervisningsdage, der er forankret i konkrete cases fra din egen kommune, kommer du igennem hele processen bag udviklingen af arbejdsgange, lige fra målsætning og koncept til design og implementering.

Du får fyldt op i værktøjskassen og bliver ved hjælp af øvelser i kursuslokalet, afprøvning i egen kommune og respons fra underviser og medkursister klar til at gå ud og drive projektet, hvor optimering af arbejdsgange er omdrejningspunktet.

I Haderslev arbejder de målrettet med arbejdsgangsanalyser

I Haderslev Kommune har man givet en gruppe konsulenter mandat til at tage styring i arbejdet med arbejdsgangsanalyser og på den måde fundet vejen til at blive ved med at analysere og optimere og opfordre kollegerne til at tænke arbejdsgangsanalyser ind i det daglige arbejde.

Digitaliseringskonsulent i Haderslev, Jan Bach Nielsen, er en del af konsulentgruppen, og han kan mærke, at metoderne har rodfæstet sig i hele kommunen. Man har holdt ved gennem op og nedture og oplever samtidig at optimering af arbejdsgange bliver ved med at være efterspurgt i organisationen. Faktisk så efterspurgt, at Jan og nogle kolleger selv har gennemført to interne kurser i kommunen for ca. 30 kolleger omkring arbejdsgangsanalyser.

Du kan læse mere om Haderslevs arbejde med arbejdsgangsanalyser på videncenteret.

Læs mere og tilmeld dig

Sidder du som projektleder, konsulent eller med en anden nøglefunktion i din kommune og kunne du tænke dig at bliver bedre til at facilitere og drive procesoptimerings projekter? Kurset er en god blanding af teori og praksis og introducere dig blandt andet til KLAR-metoden (Kommunernes Lean og Arbejdsgange) som er en metode udviklet i KL.

Læs hele beskrivelsen af Kommunernes Arbejdsgangsuddannelse og tilmeld dig nedenfor. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsekretær Anja Lønbo (alb@kl.dk) eller vicekontorchef Jan Struwe Poulsen (jtp@kl.dk

Arrangement

Kurser Kommunernes arbejdsgangsuddannelse

Skab resultater med arbejdsgangsanalyse. Du bliver trænet i at anvende KLAR-metodens værktøjer