11. marts 2019

Kommunernes it-arkitekturuddannelse - tilmelding er åben nu

Nu er der åbnet for tilmelding til Kommunernes It-arkitekturuddannelse. Fem uddannelsesdage, der giver dig viden og overblik til at styre digitaliseringen i den rigtige retning i din kommune. Underviser Klaus Østergaard fortæller her i sin anden video om forretnings-, informations- og applikations-arkitektur, der er bærende emner på uddannelsen.

viden og overblik

Når du gennemfører Kommunernes It-arkitekturuddannelse, får du diplom på din viden om it-arkitektur. Så står du stærkt, når du skal bidrage til at få kommunens forvaltning, arbejdsgange og it-systemer til at gå op i en højere enhed. Det er vigtigt i en tid som nu, hvor digitaliseringen i kommunerne er i fuld gang.

Emner på uddannelsen

På Kommunernes It-arkitekturuddannelse kommer du rundt om de væsentligste relevante emner

  • Enterprise-arkitektur

  • Forretningsarkitektur

  • Informationsarkitektur

  • Applikationsarkitektur

  • It-governance

Klaus Østergaard fortæller i videoen

Hør i denne anden video af tre Klaus Østergaard fortælle om forretnings-, informations- og applikationsarkitektur, der er bærende emner på uddannelsen.

  • Med forretningsarkitektur opstiller vi vores krav for, hvordan vi kan understøtte vores forretningsvision, vores arbejdsgange og processer med it.

  • Informationsarkitektur handler om at strukturere og effektivisere data.

  • Applikationsarkitekturen er rammen for vores it-landskab, og her kommer spørgsmålet om it-anskaffelser ind i billedet.

Se videoen nedenfor.

Læs mere og tilmeld dig

Læs hele beskrivelsen af Kommunernes It-arkitekturuddannelsen, og tilmeld dig her.

Arrangement

Kurser Kommunernes it-arkitekturuddannelse 2019

Kommunernes it-arkitekturuddannelse giver dig del i den viden og de praktiske redskaber, som vil løfte din tilgang til digitalisering til et nyt niveau.

Spørgsmål og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefsekretær Anja Lønbo (alb@kl.dk) og vicekontorchef Jan Struwe Poulsen (jtp@kl.dk).