02. maj 2019

Data kan gøre samfundet bedre - Lisbeth Zornig i debat på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019

To samfundsdebattører med forskellige synspunkter på data-etik mødes i debat på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 den 6. juni i Odense. Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig og Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia. Få optakten her med interviewet af Lisbeth. Tilmelding til Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 er åben nu.

Digitalisering med fokus på de udsatte borgere

For Lisbeth Zornig kan kommunernes arbejde med digitalisering gøre mange gode ting. Digitalisering kan også være med til at støtte udsatte borgere og mindske udsathed. Det handler om, at det offentlige griber digitaliseringen klogt an og bruger data og digitalisering til gøre vores samfund bedre at leve i, mener Lisbeth. Vi kan ikke tillade os at vælge digitaliseringen fra, når nu den faktisk kan bruges til at gøre vores samfund bedre og stærkere og mere sammenhængende.

 “Det, jeg kunne ønske mig, var, at vi kom i en retning, hvor vi diskuterede, hvordan data kunne bruges konstruktivt, ikke om vi er for eller imod data,” siger Lisbeth.

Hvad er da et menneske?

Data-etik bindes ofte op på individets rettigheder: Rettighed til egne data, til privatliv, til optimal frihed. Men Lisbeth ønsker at brede diskussionen om data-etik ud til mere end kun individets rettigheder.

 “Hvem er individet egentlig? Er individet kun det voksne menneske med ret til den maksimale personlige frihed? Nej, børn er jo også individer. Og kan individet bare ses isoleret fra alle andre? Nej, for voksne har ofte børn, og børn har ofte stadig deres forældre. Individer indgår altid i sammenhænge,” siger Lisbeth.

Digitaliseringen skal favne kompleksiteten

Den tilgang til, hvad individer er og kan, har afgørende betydning for, hvordan Lisbeth går til spørgsmålet om digitalisering og data-etik. Det er særligt relationerne mellem børn og voksne, der har Lisbeths opmærksomhed, men mange faktorer har betydning for, hvor velfungerende eller udsat en borger er. Hvor ligger borgerens egne styrker og svagheder? Hvilke gode og dårlige ting har han eller hun med i sin personlige bagage? Er hans eller hendes liv præget af stærke eller svage relationer til familien og til det omgivende samfund?

Det er den kompleksitet, som digitaliseringen også skal favne. Myndigheder og forvaltninger skal hver især digitalisere på en sådan måde, at de kan registrere og opfange tegn på mistrivsel, og lige så vigtigt skal borgerens data kunne overleveres bedst muligt, så borgerens data gør størst nytte, uanset hvilken offentlig myndighed som måtte være den, der først møder borgeren i en given situation. Det sker desværre ikke optimalt i dag.

“Her har jeg altså bare kendskab til så mange sager, hvor man efterfølgende kan tage sig til hovedet og spørge, hvorfor der ikke var nogen, der så det? Hvorfor var det, at der ikke blev reageret? Tit er det, fordi viden omkring det enkelte familiemedlem er placeret i mange forskellige søjler hos forskellige myndigheder. Det kan alle, der kender til socialområdet, genkende,” siger Lisbeth.

Hun nævner et eksempel med en far, der forsøgte at begå selvmord med kniv og blev indlagt på hospitalet. Her kom narkoselægen i tvivl om, hvor i journalen han kunne angive, at han var bekymret for den indlagte fars evne til at passe på sin familie.

“Hvis man i journalen havde en rubrik, der hed, at vi hejser et flag her, at vi er bekymrede, så kunne de sociale myndigheder fange det her op. Det, som jeg synes, at gode data kan hjælpe til med, er, at de kan indføre en systematik, så der ikke er noget, der kører under radaren eller falder igennem,” siger Lisbeth.

Glidende overgange

Lisbeth erkender, at opsporing og beskrivelse af svigt og udsathed ikke er let.

“Jeg kommer med en viden og en erfaring, der handler om, at når vi skal forebygge udsathed og familier og børn i mistrivsel, så er det jo ikke en forbrydelse eller svigt, der sker fra den ene dag til den anden. Det er ofte en proces, hvor noget halter, noget mangler. Det kan være netværket, der mangler, det kan være pengene, der mangler, det kan være, at man har en psykisk sårbarhed, hvad pokker ved jeg, alle mulige ting, der ligesom kan gøre, at tingene skrider stille og roligt,” siger Lisbeth.

En national dialog

De typer og sammenhænge af informationer, mønstre og algoritmer, som det offentlige skal opstille gennem digitaliseringen for at matche denne sociale virkelighed, er vel tilsvarende kompleks, og derfor er det ikke noget, som man bare skal gå i gang med i en kommune på egen hånd.

“Det er ikke noget, man bør gå i gang med i hver enkelt kommune. Det kræver, at man tager dialogen, som er utroligt vigtig. Jeg synes, at diskussionen skal starte i Folketinget. Jeg er helt med på det kæmpe dilemma med at anvende data, og at data også kan misbruges. Så jeg synes, at vi bliver nødt til at have en politisk diskussion, hvor vi gennem politikerne får befolkningens syn på det og holdninger til det. En national dialog. Og derudfra kan man så begynde at arbejde med det konkret,” siger Lisbeth.

Faglighed skal skabe og tilpasse

Spørgsmålet rejser sig så, hvem der skal betros ansvaret med at opstille de begrebs-, informations- og datamodeller, som skal indgå i digitaliseringen?

“Det skal socialfaglige folk, det skal sociologer, det skal antropologer, det skal de, der ved, hvor og hvornår det er, at vi reelt skal være bekymrede. For eksempel ved vi - det er dokumenteret - at hvis der er et alkoholmisbrug i en familie, så er der en øget risiko for forskellige ting: Øget risiko for selvmord, øget risiko for vold og alt sådan noget. Det er socialfaglige medarbejdere, der skal være med til at bygge de modeller og også være med til at overvåge og sikre præcision og korrigere, når man kan se, at virkeligheden ændrer sig. Så for mig at se er det et samarbejde mellem forskellige professioner, der skal til, for at dette kan lykkes ordentligt,” siger Lisbeth.

Læs mere og tilmeld dig Kommunernes Digitaliseringstræf 2019

Hør Lisbeth Zornig Andersen fra Huset Zornig debattere med Birgitte Arent Eiriksson fra tænketanken Justitia på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019.

Arrangement

Konferencer og messer Kommunernes Digitaliseringstræf 2019

På Kommunernes Digitaliseringstræf 2019, den 6. juni i Odense mødes vi og deler erfaringer og viden med hinanden. Her er rig mulighed for at netværke, deltage i spændende sessioner og debattere.