23. april 2019

Kommunerne skal udvikle brugen af sundhedsdata til tidlig opsporing

Hvordan kan kommunerne arbejde langt mere strategisk med brugen af sundhedsdata indsamlet via digitale redskaber til tidlig opsporing – og på baggrund heraf høste gevinster og skabe bedre sundhed for borgerne?

Stort potentiale

Når chief advisor i Carve Tina Juul og konsulent i KL Morten Bue Rath træder op på scenen i Odense den 6. juni på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019, vil de fremlægge ny viden om kommunernes brug af sundhedsdata fra tidlig opsporing. Deres dugfriske analyse kaster lys over status og mulighedsperspektiver. Kommunerne indsamler i dag mange oplysninger om borgerne, når eksempelvis hjemmeplejen og hjemmesygeplejen tilser kommunens syge og svage borgere. Alle disse oplysninger, hvor SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og sygeplejersker noterer ændringer i den besøgte borgers helbredstilstand og registrerer disse data i kommunens EOJ-system (Elektronisk Omsorgs Journal), kan bruges til at opspore forværringer i borgerens helbredstilstand. Det gavner borgeren, fordi en behandling hurtigt kan sættes i gang, og samtidig kan det gøre kommunens omsorg bedre og mere effektiv.

Hvis det kan gavne andre i tilsvarende sygdomsforløb, så vil folk faktisk gerne dele sundhedsdata. Når det derimod gælder mere kommercielle formål, så er folk mere betænkelige ved det.
Tina Juul, chief advisor i Carve

“De store mængder data, som bliver indsamlet hver dag, kan bruges langt mere strategisk, end hvad de aktuelt gør,” siger Tina Juul fra Carve. Hun har ledet arbejdet med den nye analyse.

“Data i sig selv er ikke interessante, men det er til gengæld den viden, der ligger gemt i at bruge data og ikke mindst bruge data korrekt. Denne viden kan bruges i forhold til den enkelte borger, den enkelte kommune, men også i et større nationalt perspektiv. Vi kan blive klogere på, om de sundhedsydelser, vi giver, bliver givet til de rigtige, og hvordan effekten er, når man for eksempel laver forskellige nationale initiativer, ” siger Tina.

 

Analysen viser kommunale forskelle

Skal sundhedsdata kunne bruges i deres fulde potentiale, skal dataene dannes på en ensartet måde, både i den enkelte kommune og på tværs af kommuner.

“Lad mig give et eksempel: Måling af blodtryk. Måler sygeplejersken borgerens blodtryk lige efter, at borgeren har været fysisk aktiv, for eksempel ved at gå på tværs af stuen, eller sikrer man sig, at man måler borgerens reelle hvilepuls? Måler man fx kun pulsen én gang, eller måler man tre gange og noterer et gennemsnit af de tre målinger? Og registreres værdierne fra målingerne ensartet? Dette har alt sammen betydning for datas validitet og reproducerbarhed - og det foregår ikke standardiseret i dag. De forskellige måder at måle på påvirker alt sammen datakvaliteten – og det gør, at de data der kommer ud af det, og som registreres i EOJ-systemerne, ikke kan sidestilles på tværs af kommunerne. Dermed kan de ikke sammenlignes, og de kan ikke bruges på tværs af omsorgssystemerne og i flere kommuner. Så bliver det i overført betydning pærer og bananer, man blander sammen” siger Tina.

De store mængder data, som bliver indsamlet hver dag, kan bruges langt mere strategisk, end hvad de aktuelt gør
Tina Juul, chief advisor i Carve

 

Tina nævner, at Sundhedsstyrelsen har fremlagt en samling kvalitetsstandarder for, hvordan kommunerne kan arbejde med tidlig opsporing, og Sundhedsstyrelsen peger også på de redskaber, som kommunerne med fordel kan bruge i forhold til tidlig opsporing.

“Min opgave i analysen har været at kigge på, hvordan en række case-kommuner aktuelt arbejder digitalt med redskaber til tidlig opsporing. Bruger kommunerne fx redskaberne, og hvor langt er de med at indsamle og lagre data? Er det muligt at sidestille data fra forskellige kommuner? Og kan kommunerne udveksle data i fælles dataformater? Vi i projektgruppen bag analysen er lige nu ved at skrive vores konklusioner færdig, og på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019 vil vi fremlægge dem, siger Tina.

Analysen er en udløber af sundhedsdataprogrammet, som har kørt siden 2015, og som har et ophæng til Sundheds- og Ældreministeriet. Analysen kortlægger foruden at undersøge, om data aktuelt er til rådighed, hvordan data fra tidlig opsporing kan anvendes i aggregeret form til forskellige formål, og i så fald hvad det vil kræve af data.

Tillid og etik

De etiske aspekter ved at indsamle og anvende meget personlige sundhedsdata har ikke været en del af analysens undersøgelsesfelt, men Tina henviser til holdningsundersøgelser fra blandt andre PwC, som viser, at borgerne i Danmark generelt har stor tillid til myndighederne og stor villighed til at dele sundhedsdata.

“Hvis det kan gavne andre i tilsvarende sygdomsforløb, så vil folk faktisk gerne dele sundhedsdata. Når det derimod gælder mere kommercielle formål, så er folk mere betænkelige ved det. Men generelt har vi en stor tillid til at bruge data og dele data i Danmark.” siger Tina.

Læs mere og tilmeld dig

Hør Tina Juul og Morten Bue Raths oplæg på Kommunernes Digitaliseringstræf 2019. 

Arrangement

Konferencer og messer Kommunernes Digitaliseringstræf 2019

På Kommunernes Digitaliseringstræf 2019, den 6. juni i Odense mødes vi og deler erfaringer og viden med hinanden. Her er rig mulighed for at netværke, deltage i spændende sessioner og debattere.