10. april 2019
Direktør Christian Harsløf, KL: Derfor er rammearkitekturen vigtig!
"Vi har brug for ledelsesinformation. Vi har brug for noget at styre efter, men det starter altså med digitalisering. Det starter med den måde vi bygger vores it-systemer på. Det starter med de data, som vi putter ind i vores it-systemer. Så summen af alt det gør, at der er brug for sådan en byplan, som vi kan bygge digitalisering op ud fra. Og derfor er det rigtig fornuftigt, at vi er begyndt at diskutere en fælles rammearkitektur for det kommunale it."
Sådan sagde nuværende direktør for Teknologi, Digitalisering, Sundheds- og Ældreområdet, Christian Harsløf, for 2½ år siden, da han var afdelingschef for Social og Sundhed i KL.
Du kan se hele klippet med Christian Harsløf om Rammearkitekturen nedenfor.
Siden da er der sket meget i videreudviklingen af rammearkitekturen. Fælleskommunale arkitekturmål, -principper og -regler er blevet til og har bidraget til at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem kommunernes forvaltning og de understøttende it-systemer.
Med opdateret viden om it-arkitektur står du stærkt, når du skal bidrage til at få kommunens forvaltning, arbejdsgange og it-systemer til at gå op i en højere enhed. Derfor udbyder KL igen Kommunernes It-Arkitekturuddannelse, der skal udbrede kendskabet til de begreber og den tankegang, som indgår i it-arkitektur.
Du kan læse mere om selve indholdet her og tilmelde dig uddannelsen nedenfor.