16. januar 2019

Afholdelse af Kommunernes It-Arkitekturuddannelse i 2019

I oktober 2018 startede 33 kommunalt ansatte it- og arkitekturansvarlige medarbejdere på Kommunernes It-Arkitekturuddannelse. Deltagerne har gennem 2 måneder deltaget i 5 kursusdage og tilegnet sig nye kompetencer inden for it-arkitekturarbejdet. Uddannelsen udbydes igen i 2019.

Med opdateret viden om it-arkitektur står de nu stærkere, når de skal bidrage til at få kommunens forvaltning, arbejdsgange og it-systemer til at gå op i en højere enhed.

Uddannelsen bestod af i alt 3 moduler og havde følgende overordnede målsætninger:

  • Give kursisterne en forståelse af arkitektur og arkitekturstyring. Dertil sammenhængen mellem de forskellige arkitekturdomæner.
  • Gøre kursisterne i stand til at forstå og imødegå de udfordringer, der ligger i de enkelte arkitekturdomæner og at skabe sammenhæng mellem disse arkitekturdomæner.
  • Kvalificere arkitekturarbejde og give kompetenceløft til det fortsatte arbejde med arkitektur.

Evalueringen viser, at 90% af deltagerne finder, at udbyttet fra uddannelsen har været højt.

Uddannelsen afholdes igen i 2019

Er du interesseret i at kunne tale med, når talen falder på emner som “arkitekturdomæner”, “it-landskab” og “rammearkitektur” allerede efter første kursusdag? Og ønsker du at lære de begreber og den tankegang, der sikrer overblikket til at styre digitaliseringen i den rigtige retning? I så fald kan du læse mere om uddannelsen her og tilmelde dig nedenfor:

Arrangement

Kurser Kommunernes it-arkitekturuddannelse 2019

Kommunernes it-arkitekturuddannelse giver dig del i den viden og de praktiske redskaber, som vil løfte din tilgang til digitalisering til et nyt niveau.