01. juli 2020

Tilmelding til Integrationstræf 20 er åben

Du kan nu tilmelde dig Integrationstræf 20, som KL og SIRI afholder den 1. oktober i Kolding under overskriften ”Ny virkelighed i lyset af coronakrisen.”

Flygtninge og Ikke-vestlige indvandrere er hårdt ramt af krisen på arbejdsmarkedet, og der er brug for, at vi udvikler nye løsninger i integrationsindsatsen, så vi igen får gang i jobskabelsen for flygtninge og indvandrere.

Dette er afsættet for årets Integrationstræf, hvor vi vil debattere:

  • Hvordan vi får genstartet beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere og dæmmet op for coronakrisens negative konsekvenser
  • Hvordan man kan arbejde målrettet med brancheskift og opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen for flygtninge og indvandrere
  • Hvordan social kontrol kan spottes og mental sundhed styrkes, så borgernes livssituation og deres mulighed for at komme i job forbedres.

På Integrationstræf 20 kan du blandt mange andre møde:

  • Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye
  • Professor Jan Rose Skaksen fra Rockwoll Fonden
  • Psykolog Mozhdeh Ghasemiyani fra Læger Uden Grænser

Hele programmet kan ses nederst på denne side.

Integrationstræf 20 afholdes på Hotel Comwell i Kolding torsdag den 1. oktober. Vi holder løbende øje med situationen som følge af coronavirus. Ved afholdelsen følger vi de gældende anbefalinger, myndighederne har til afstandskrav og hygiejneforanstaltninger.

Pga. coronavirus er din tilmelding først bindende efter den 20. august. Hvis det viser sig ikke at være muligt at afholde Integrationstræf 20 som planlagt, vil vi kontakte dig med alternative løsninger. Udvalgte elementer af programmet vil desuden blive mulige at tilgå digitalt.

Integrationstræf 20 henvender sig bredt til kommunalpolitikere, ledere og medarbejdere i kommuner, samarbejdspartnere og interessenter, der arbejder med flygtninge og indvandrere. Der vil igen i år være et område med plads til stande.

Du kan tilmelde dig Integrationstræf her: https://tilmeld.kl.dk/it-20

Hvis din organisation ønsker en stand på Integrationstræf, kan du læse mere og tilmelde dig her: https://tilmeld.kl.dk/it20-stande

  • PDF

    Program for Integrationstræf.pdf