28. november 2019

Tilmeldingen til "Temadag om arbejdet med ghettokriterierne" er nu åben!

KL og BL inviterer relevante medarbejdere og ledere fra kommuner og boligorganisationer til en fælles temadag om deres arbejde med ghettokriterierne. Skal du med?

Temadagen vil omhandle det pågående arbejde med at skabe forandringer, der kan løfte boligområder ud af ghettolisterne – uanset om et område er kategoriseret som hård ghetto, ghetto, udsat boligområde eller er i risiko for at blive det.
Vi vil lægge op til drøftelser af, hvilke indsatser der virker, hvilke der ikke gør samt hvad der skal til for at løfte boligområderne på lang sigt?

KL og BL ønsker at sætte fokus på samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer om denne opgave og lægger op til, at kommuner og boligorganisationer deltager sammen på temadagen.

Arrangementet henvender sig til medarbejdere og ledere i kommuner og boligorganisationer, der har udsatte boligområder og er interesseret i at arbejde med ghettokriterierne. Enten med henblik på at komme af listen eller for at forebygge at komme på listen.

Skal du være med til at dele viden og erfaringer med udgangspunkt i arbejdet med ghettokriterierne? Så tilmeld dig herunder.

Program følger snarest muligt.

 

Tid og sted

Temadagen afholdes tirsdag den 21. januar 2020 fra kl. 9.30-15.30 i
KL-Huset
Weidekampsgade 10, 2300 Kbh S

 

Tilmelding og pris

Tilmeld dig her.

Pris pr. deltager er 800kr (ex moms)
Alle tilmeldinger er økonomisk bindende. 

Frist for tilmelding er den 14. januar 2020, kl. 23.59.  

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Tilmelding til "Temadag om arbejdet med ghettokriterierne"