04. november 2019

Tre nye dialogfora om repatriering, sikkerhedsstillelse og flygtningeboliger

KL har oprettet tre nye dialogfora på platformen Yammer.com. De tre dialogfora er for kommunale ledere og medarbejdere, som ønsker at vidensdele med andre kommuner om god praksis, lovgivning, arbejdsgange m.v.

Med de tre nye dialogfora ønsker KL at understøtte en faglig dialog, videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunale medarbejdere, der arbejder med enten repatriering, sikkerhedsstillelse ifm. familiesammenføring eller flygtningeboliger. Det er hensigten at skabe et netværk på tværs af kommuner, hvor man kan spørge og svare hinanden, dele relevante nyheder, arbejdsgange, viden, best practice, afklaring om lovgivning m.v. inden for de tre områder.

Vil du gerne være medlem af én af de tre dialogfora, kan du tilmelde dig via nedenstående link. Bemærk at du skal oprette dig som bruger første gang, du logger på.

Dialogforum om sikkerhedsstillelse ifm. familiesammenføring: sgl@kl.dk

Dialogforum om flygtningeboliger: rima@kl.dk

Dialogforum om repatriering: dlj@kl.dk

Oplever du problemer med tilmeldingen, kan du kontakte Dorthe Lehm Jensen, dlj@kl.dk.