25. januar 2019

Kommunernes forpligtigelse til at afholde grundlovsceremonier som betingelse for statsborgerskab

Kommunerne skal to gange årligt tilbyde medvirken i ceremonier for borgere, som tildeles dansk statsborgerskab.

Dansk statsborgskab betinges af deltagelse i ceremoni

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet indgik den 29. juni 2018 en ny indfødsretsaftale. Det indgår blandt andet i den nye indfødsretsaftale, at tildelingen af dansk statsborgerskab skal betinges på deltagelsen ved en grundlovsceremoni. Med lov nr. 1735 af 27/12 er denne del af aftalen udmøntet. Samtidig er udstedt bekendtgørelse nr. 1767 om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier, der beskriver krav til og processen i forbindelse med ceremoniernes afholdelse. Denne kan findes her.

Det betyder, at kommunerne forpligtes til at tilbyde medvirken i en sådan grundlovsceremoni mindst to gange årligt. Kommunen skal anvise borgeren muligheden tidligst en måned efter ikrafttrædelsen af den lov om indfødsrets meddelelse, som borgeren er omfattet af, og senest 4 måneder efter. Denne anvisning kan bl.a. ske ved at annoncere på kommunens hjemmeside. Kommunen kan, hvis det ønskes, fastsætte en tilmeldingsfrist for deltagelsen, og herudover kan der indbyrdes mellem kommunerne aftales at henvise til deltagelse ved nabokommunen eller at forestå en afholdelses i fællesskab.

Kommunen skal to uger forud for afholdelsen indsende en deltagerliste til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette sker med henblik på, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan påse, om ansøgeren opfylder det vandelskrav, der er fastsat i lov om indfødsrets meddelelse. Hvis der ingen tilmeldte er, vil kommunen ikke være forpligtet til at gennemføre afholdelsen, og kommunen har herudover ikke pligt til at sikre, at ansøgere i kommunen har deltaget i en grundlovsceremoni.

Ændring i bekendtgørelse om afholdelse af grundlovsceremonier

Der er blevet indført en ny bestemmelse i bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier § 1, stk. 2. Den nye bestemmelse betyder, at kommunalbestyrelserne nu kan søge udlændinge- og integrationsministeren om dispensation fra fristerne for afholdelse af en grundlovsceremoni i de situationer, hvor en biperson til en ansøger om dansk indfødsret fylder 18 år inden for en måned efter ikrafttrædelsen af det lovforslag om indfødsrets meddelelse, den pågældendes forælder er optaget på. 

Udlændinge- og integrationsministeriet oplyser, at det er forventningen, at antallet af bipersoner, der fylder 18 år inden for en måned efter ikrafttrædelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil være ganske lavt.

Ændringsbekendtgørelsen han findes her.

Både politikere og embedsmænd kan forestå ceremonien

Til selve grundlovsceremonien skal repræsentanter for kommunalbestyrelsen byde ansøgerne velkommen og sikre sig identiteten på de pågældende. Ansøgerne skal, under overværelsen fra repræsentanterne, underskrive en erklæring, hvorefter ansøgeren skal give hånd til en af repræsentanterne for kommunalbestyrelsen. Ansøgeren skal selv medbringe erklæringen. Repræsentanterne skal herefter angive, hvorvidt betingelserne om underskrift er overholdt, og hvorvidt ansøgeren har givet et håndtryk til repræsentanten.

Det står kommunen frit for, om repræsentanten for kommunalbestyrelsen er en embedsmand eller politiker.

Efter afholdelsen af ceremonien skal kommunen fremsende de originale underskrevne erklæringer samt en elektronisk oversigt, med angivelse af navn og personnummer på de ansøgere, der har gennemført ceremonien, til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

KL er blevet bekendt med, at flere kommuner har fået den opfattelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil udsende en vejledning. Dette er imidlertid ikke tilfældet.