15. januar 2020

Kommunernes fundraisingnetværk 2020

Kommunernes fundraisingnetværk fortsætter i 2020 og KL byder velkommen til første møde den 12. marts. Der er stadig mulighed for at melde sig til årets møderække.

Et nyt år i Kommunernes fundraisingnetværk skydes igang

KL faciliterer for 3. år i træk Kommunernes fundraisingnetværk. Netværket er et forum for dialog, vidensdeling og inspiration for kommunale medarbejdere, der til dagligt arbejder med fundraising via EU, statslige puljer eller private fonde. 

Netværket mødes 3 gange årligt og mødernes form veksler mellem eksterne oplæg, oplæg fra netværkets medlemmer, workshopbaserede øvelser og tværgående drøftelser og sparring. Det er helt centralt, at netværkets aktive medlemmer er med til at sætte dagsordenen, så vi får behandlet emner, som flugter med, hvad der reelt rører sig i den kommunale hverdag.

Det praktiske 

I 2020 mødes netværket på følgende datoer:

Torsdag d. 12. marts
Torsdag d. 20. august
Torsdag d. 26. november
 
Netværksmødet varer hele dagen og holdes et nyt sted fra gang til gang hos en af netværkets medlemmer. De endelige lokationer og dagsprogrammer vil blive fastlagt og offentliggjort løbende. 
 
Pris
Det koster 6.100 kr. ekskl. moms at være med i netværket for et år.
Prisen dækker mødedeltagelse for to medarbejdere på hvert af de tre møder. Det behøver ikke være de samme to medarbejdere, der deltager på alle netværksmøder. Mere information kan findes på tilmeldingssiden og på netværkets side. 

Ved spørgsmål kan henvendelse rettes til Mette Skovbjerg (mesk@kl.dk) eller Jonas Lehmann Rasmussen (jolr@kl.dk)