21. oktober 2019

Sidste chance for tilmelding til temadage om detailhandel

Der er nu kun få ledige pladser tilbage på de to temadage om detailhandel, der afholdes i Køge den 6. november og i Grenå den 20. november.

På temadagene vil der være oplæg fra kommuner, der er lykkedes med at få byens aktører til at indgå i forpligtende samarbejder om bymidten. Derudover vil Heidi Svane fra innovationsnetværket Service Platform gøre os klogere på digital kompetenceudvikling.

Temadagene byder desuden på byvandring med bystrategisk rådgiver Torsten Bo Jørgensen, hvor man kan se konkrete eksempler på byudvikling. I Køge skal vi blandt andet besøge den nye detailhandelsgade Rådhusstræde, og i Grenå er der besøg af borgmester Jan Petersen på turen rundt i byen.

Tilmeldingsfristen for temadagen i Køge er den 31. oktober, og tilmeldingsfristen for temadagen i Grenå er den 12. november.

Se det fulde program og tilmeld dig nedenfor: 

Arrangement

Temadage Temadag om kommunernes detailhandelsindsats (Kbh/Køge)

KL afholder temadag om hvordan man som kommune kan udvikle og styrke detailhandlen.

Arrangement

Temadage Temadag om kommunernes detailhandelsindsats (Grenå)

KL afholder temadag om hvordan man som kommune kan udvikle og styrke detailhandlen.